Stena Line i vores hjerter

2015-02-24 | Ombord | 6 kommentarer

Vi har erfaret, at der er blandt jer er stor interesse for vores færger og vores historie. Derfor har vi indbudt forfatterne til bogen ’Stena Line – Historien om et færgerederi’, Anders Bergenek og Rickard Sahlsten til at skrive her på bloggen. Dette indlæg giver lidt baggrundshistorie og er det første i en serie af indlæg om både virksomheden og færgerne. God læsning!

Stena Line er et kendt svensk brand. Ligesom H&M og IKEA er det en virksomhed, som er vokset frem efter Anden Verdenskrig og er blevet verdensledende inden for sit område. Årligt rejser 11 millioner passagerer med Stena Lines færger, og de har selskab af 2,2 mio. personbiler og 2 mio. lastbiler. hvis man stillede alle køretøjer, som rejser med Stena Line på række, ville køen strække sig helt til Australien og tilbage igen!

Mange tror, at Sten A. Olsson, som startede virksomheden, var en helt almindelig göteborgenser som startede virksomheden med to tomme hænder. Intet kunne være længere fra sandheden! Da færgevirksomheden startede i 1962, havde Sten A. Olsson i over 20 år været inden for skrotbranchen og drev det succesfulde firma Stena Metall. Dette kunne i sig selv have være tilstrækkeligt til, at han kunne blive regnet som en af Göteborgs store entreprenører. Sten A. Olsson var heller ikke helt ny inden for søfarten. I 15 år havde han nemlig også drevet en lille rederiforretning med en håndfuld mindre fragtfartøjer.

Kimen til Stena Line kaldtes Skagenlinjen, da den første trafik var en passagerlinje mellem Göteborg og Skagen. Da rederiets første rigtige bilfærger blev sat ind i 1965, blev linjen markedsført under navnet Stenalinjen. Nogle år senere blev navnet gjort mere internationalt og blev til Stena Line.

Stenmolen 1969 og rabatkuponer fra 1967-68

Stenmolen1969 og rabatkuponer fra 1967-68

Forretningsidéen var indledningsvist meget enkel. Skagenlinjen sejlede fuldtlastede fartøj, og man forsøgte at maksimere salget om bord. Sten A. Olsson var en af de første, der forstod, at billetindtægterne ikke udgjorde den store indkomst. Passagererne var klar til at lægge betydeligt flere penge for forplejningen om bord, end de var til at lægge for billetterne. Det betød, at det var smart at uddele fribilletter. Tidens göteborgensere kunne ikke modstå tilbuddet om en gratis sejltur. Og når de først var om bord, spiste de oksefilet med bearnaisesauce, drak øl og snaps og handlere derefter hele den skattefri ration på alkohol og tobak op i taxfree-butikken.  I begyndelsen blev der tilmed solgt fødevarer om bord, så det blev til mange dyre poser, der blev båret i land.

Pengene strømmede ind på Stena Lines forgænger Skagenlinjen. Sten A. Olsson var arketypen på en entreprenør, og han satte hele tiden overskuddet i nye og større fartøj, som blev sat ind på flere linjer. Fra skrotbranchen havde Sten A. Olsson lært, at det var den store volumen, der skabte de helt store gevinster.

Det konservative rederiforbund i Göteborg tog ikke Sten A. Olsson og hans passagerfartøj alvorligt. Virksomheden henvendte sig til de store masser, og det gav ingen status. Det handlede om indkøbsrejser, som ikke havde samme anseelse som de ’fine’ og ’rigtige’ turist- eller forretningsrejser.  Fartøjerne blev også skiftet hurtigt. Så her kunne man vel ikke tale om seriøs rederivirksomhedsdrift?

Fra 1965 blev passagerfartøjerne erstattet af moderne bilfærger. I Göteborg blev Stena Danica den første færge. I stedet for at sejle til Skagen, sejlede hun til den betydeligt større og mere effektive havn Frederikshavn. Hvis de gamle redere i Göteborg ikke havde taget Sten A. Olsson alvorligt før, så blev dette ændret nu. Stenalinjen var her i direkte kamp med Sessanlinjen om kundernes gunst. Folkets rederi tog pludselig en plads i etablissementet.

Da linjen Göteborg-Kiel åbnede i 1967,øgede det Stena Lines anseelse. Nordtyskland blev regnet for et mere spændende rejsemål. Den nye Tysklandsfærge Stena Germanica var virkelig imponerende.

Stena Line terminalen 1972

Stena Line terminalen 1972

Frederikshavn 1977

Frederikshavn 1977

Striden med Sessan stod på indtil 1981, da Stena Line købte Sessanlinjen og i praksis fik monopol på trafikken i Kattegat mellem Sverige og Jylland. Det interessante var, at forretningsidéen nu blev ændret til, at det nu skulle være et rejseselskab, som tilbød både service og kvalitet. Nogle år senere efterfulgte Dan Sten Olsson sin far som koncernchef. Han havde på det tidspunkt arbejdet næsten 20 år i koncernen, som han kendte som sin egen bukselomme.

Frederikshavn 1977

Frederikshavn 1977

Nu stod Stena Line klar til at gå fra at være et lokalt Göteborgforetagende til at blive en stor international virksomhed. Det skandinaviske marked blev regnet for at være mættet. I stedet købte man i 1989-1990 det canadiske British Columbia Steamship Company, det hollandske Stoomvaart Maatschappij Zeeland og britiske Sealink British Ferries. Herefter var det ikke overdrevet at sige, at Stena Line var verdens ledende færgerederi.

Den internationale satsning blev indledningsvis ret svær. De indkøbte selskaber var ikke særligt effektive, og det tog flere år, inden det lykkedes Stena Line at indføre sine egne høje standarder i de nye virksomheder. Man blev også tvunget til at sælge dele af linjenettet fra. Det, man beholdte, var to hollandske linjer til England samt trafikken mellem England-Skotland og Irland-Nordirland. I 1995 startede Stena Line også trafik mellem Karlskrona og Gdynia og fik således fodfæste i det voksende marked i Østeuropa.

Et af 1990’ernes store spørgsmål inden for færgebranchen var afviklingen af det skattefrie salg på færgerne. Stena Line arbejdede på at udsætte beslutningen, da de skattefrie indtægter var så vigtige for virksomheden. Samtidig forberedte man sig ved at satse på tonnage med relativt større fragtkapacitet og mindre passagerkapacitet. Det var først og fremmest lastbilerne, som Stena Line regnede med fortsat at kunne tjene penge på. Samtidigt satsede rederiet stort på højhastighedsfærger med en passager- og fragtkapacitet, som aldrig tidligere var blevet set. Rederiet var måske det bedst forberedte, da det skattefrie salg ophørte i 1999.

Alligevel blev det en stor økonomisk nedgang. Passagererne elskede ganske vist højhastighedsfærgerne, men det kunne ikke gå at prissætte billetterne så højt, at det blev rentabelt. Stena Line måtte i 2000-tallets første år opbygge nye forretningsmodeller. Omstillingen var smertefuld med blev fremgangsrig.

Den typiske passager på en Stena-færge er i dag en lastbilchauffør. For 25 år siden var det en overfartspassager. For 50 år siden var det en forretningsrejsende. Stena Line er i dag meget mere et fragtforetagende, end det var fra begyndelsen. Samtidig er der også plads til passagererne, som bydes velkommen med gode rejseoplevelser, ikke mindst pga. muligheden for at købe god mad og drikke. Bordershoppen er også flyttet om bord på færgerne, og her er der fantastiske muligheder for shopping.

Nutid

Nutid

Stena Lines store udfordring i fremtiden er at transformere færgedriften til en grøn, miljøvenlig virksomhed. Præcis som tidligere går rederiet her sin egen vej. På Stena Germanica begynder man at anvende metanol som erstatning for fossilt brændstof. Metanol er gennem et par årtier blevet fremstillet som den naturlige erstatning for olie og benzin. Men ingen har drevet det videre. Måske er Stena Lines satsning en begyndelse til noget stort?

Stena-koncernen driver i dag en omfattende rederivirksomhed med tankers, offshore, bulk og ro/ro. Stena Line er i praksis bare en lille del af en større maritim virksomhed. De traditionelle Göteborgsrederier, som tidigere kiggede skævt til Sten A. Olssons rederi,eksisterer ikke længere i dag. Stenas hovedkontor har stadig til huse i Göteborg. Virksomheden er et af de bedste eksempler på svensk entreprenørånd efter Anden Verdenskrig. Ejerskabet ligger stadig hos Olsson. Branded er kendt verden over, præcis som IKEA og H&M. Det er en ægte göteborgsk ’fremgangssaga’. /Anders Bergenek og Rickard Sahlsten.

En stor tak til Anders Bergenek og Rickard Sahlsten for deres indlæg. Hold øje med næste indlæg fra Anders og Rickard her på bloggen og på vores sociale kanaler.

Læs mere om Stena Lines historie i indlæggene “Stena Line 1962” og “Østersøen“.

Maja Petersen

Maja arbejder med digitalt indhold og sociale medier for Stena Line i Danmark. Her på rejsebloggen vil hun skrive om vores destinationer og rejseforslag og lægge historier op om Stena Lines færger og historie. Du er altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål!

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.