Stena Finlandica: Fra ’The Ship of Hope’ til ’Galapagos Legend’

2018-04-03 | Færger | Ingen kommentarer

Hun startede sin karriere i 60’erne som et passagerskib i Nordsøen, chartret til os på Skagenlinjen og derefter omdannet til et hospitalsskib – en forgænger til vores nuværende partner, Mercy Ships – som behandlede civile patienter under Vietnamkrigen. Det var der, hun kom til at hedde the Ship of Hope (Håbets Skib). Vi købte hende tilbage, omdøbte hende til Stena Finlandica og satte hende i drift på ruten Stockholm-Mariehamn. I dag lever hun det søde liv som et krydstogtskib mellem Ecuador og Galapagosøerne. Herunder fortæller vores historieeksperter Rickard og Anders hendes historie.

Ingen andre af ​​Stena Lines skibe kommer i nærheden af Stena Finlandicas dramatiske historie. Beskæftigelserne har været meget varierede for dette smukke passagerskib, som blev bygget i 1963 og navngivet ’Helgoland’ af det Hamburg-baserede rederi HADAG.

Fartøjet var planlagt til drift på Cuxhaven-Helgoland-ruten. Tyskerne kaldte denne type passagerskib “Seebäderschiffe” – resort-skibe. Det var små til mellemstore passagerskibe, som transporterede turister fra Nordsøskysten til øer som Helgoland, Sild eller De Frisiske Øøerne.

Øen Helgoland

Øen Helgoland har også oplevet en meget dramatisk historie. Historisk har øen været både tysk og dansk. I forbindelse med Napoleonskrigene lykkedes det for Storbritannien at sætte øen under egen kontrol. Derefter fik Tyskland gennem Helgoland-Zanzibar-traktaten i 1890 ejerskab af øen. Beskyttelse af Kielerkanalen var et af de vigtigste formål. Øen blev udvidet / ombygget til en kystfæstning og senere blev en flådebase tilsat. Under Første Verdenskrig blev befolkningen evakueret, men vendte tilbage i mellemkrigstiden. Øen blev fuldstændig ødelagt af britiske bombninger i foråret 1945. Briterne besatte også øen og forsøgte endda at sprænge den i luften. I 1952 blev Helgoland imidlertid givet tilbage til Tyskland og blev en populær destination for badning, fugleture, militærhistorisk turisme og meget mere.

 

Resort-skibet Helgoland

I sommeren 1963 sejlede Helgoland mellem Cuxhaven og Helgoland. På øen måtte skibene ligge for anker, mens passagererne blev transporteret til land i mindre både. Uden for sommersæsonen var trafikken til Helgoland moderat, og derfor var det almindeligt for fartøjerne at blive chartret. Sådan kom Helgoland til tjeneste hos Stena Lines forgænger, Skagenlinjen. Hun blev sat i trafik i efteråret 1963 på den populære udflugtsrute mellem Göteborg og Frederikshavn. I efteråret 1964 blev skibet chartret og sat i trafik på ruterne Göteborg-Larvik og Göteborg-Frederikshavn. En måned i foråret 1965 sejlede Helgoland også på ruten Stockholm-Mariehamn.

 

 

Håbets Skib i Vietnam

Efter anden sommersæson, som “Seebäderschiff”, blev Helgoland chartret i 1966 af det tyske Røde Kors og omdannet til et hospitalsskib. Årsagen til dette var, at USA havde investeret så betydelige ressourcer i Vietnamkrigen, at præsident Lyndon Johnson krævede, at landets allierede, herunder Vesttyskland, bidrog til krigsindsatsen. Efter Anden Verdenskrig var det et følsomt emne at placere tyske kampformationer i udlandet. Den vesttyske forbundskansler Ludwig Erhard viderebragte idéen om, at Vesttyskland ville bidrage med et hospitalsskib i Vietnam. Først og fremmest skulle fokus være på at behandle civile patienter, men i visse situationer ville det også være nødvendigt at pleje soldater. Fartøjet ville være strengt neutralt og modtage patienter fra både Sydvietnam og FNL-guerillaerne.

Helgoland blev således omdannet til et hospitalsskib med tre driftsværelser og 150 senge. Om bord blev der etableret klinikker til kirurgi, medicin, gynækologi og radiologi. Laboratoriefaciliteter og røntgenmaskiner blev også installeret. Besætningen bestod hovedsageligt af tysk personale, men vietnamesiske sygeplejersker var også ansat bl.a. for at muliggøre kommunikationen mellem patienterne og det tyske personale. Under krigen var hele sundhedsvæsenet i Sydvietnam kollapset. Hospitalerne havde ikke tilstrækkeligt personale, strømforsyningen var usikker, og der var forfærdelige hygiejneforhold. Det var i denne sammenhæng, at Helgoland blev kendt som ’Håbets Skib’.

 

Fra efteråret 1966 lå Helgoland i den sydlige vietnamesiske hovedstad, Saigon. Omkring et år senere flyttede hun nordpå til Da Nang. Saigon havde allerede landets bedst mulige sundhedsydelser, og behovet var langt større i Da Nang. I flere år mødte tysk personale vietnamesiske patienter med mange sygdomme, blandt dem TB. De kom også i kontakt med krigsgrusomhederne i form af napalm-brændte patienter, mineskader og andet. Omsorgen for alvorligt skadede og forældreløse havde en betydelig indflydelse på det tyske personale.

Helgoland opfyldte rollen som et hospitalsskib. De smalle korridorer og trappehuset var imidlertid vanskelige at arbejde med. For at være mere beskyttet sejlede skibet ofte til havs for at ligge for anker om natten. Da Stillehavets tyfoner ankom, blev det lille skibs bevægelser i bølgerne et problem for folk, der havde deres brækkede ben ophængt og i gips. Samlet set var sundhedsopgaven en succes, og mange vietnamesiske liv blev reddede. I alt 11.000 patienter blev indlagt i Helgoland i årene 1966-1971. Andre 200.000 blev hjulpet i den offentlige skadestue på skibet..

Stena Finlandica

Fra begyndelsen af ​​1970’erne var det klart, at USA tabte Vietnamkrigen og planlagde at trække sig tilbage. Det betød også, at det i efteråret 1971 var tid for Helgoland at sejle hjem. Som lidt af en overraskelse blev skibet solgt til Stena Line i Kiel. Ved overtagelsen den 30. marts 1972 blev navnet ændret til Stena Finlandica. Fartøjet blev selvfølgelig genopbygget til at være et passagerskib igen. Den 7. juni 1972 var hun klar til at blive anbragt på linjen Stockholm-Mariehamn. Her erstattede Stena Finlandica den relativt unge Poseidon.

Det var vigtigt for Stena Line at sætte et større passagerskib på Mariehamn-linjen. Konkurrencen var intens, da Åland Line 1971-1972 havde lanceret de store, attraktive passagerskibe Princess og Baronessan mellem Stockholm og Mariehamn. På promenadedækket havde Stena Finlandica en buffetrestaurant, to lounger og en stor cocktailbar med dansegulv. På dækket derunder var der et cafeteria og et kioskcenter. Der var et stort antal pladser, men ingen hytter.

 

Smør-krydstogt

I et par vintermåneder i 1973 sejlede Stena Finlandica på ruten Kiel-Korsør, mens der var lavsæson-trafik til Åland. Hun skulle dog kun tjene i finsk trafik i en kort toårsperiode. Skyhøje fragtgebyrer og risiko for olierationering førte Stena Line til at chartre Stena Finlandica ud til det Lübeck-baserede Förde Reederei Seetorustik GmbH. Hendes navn blev ændret til Baltic Star, og hun kom i trafik på ruten Travemünde- Rødby. Tyskerne kaldte denne form for rejse ’Butterfahrt’ – ’smør krydstogt’. Det var ture, hvor tyske passagerer kunne købe danske dagligvarer med hjem, da fødevarepriserne i Danmark var meget lavere, især for smør.

Mens Helgoland tidligere havde været vidt omkring i verden, blev hun en ægte indfødt i Travemünde, nu som Baltic Star, hvor hun ofte blev set ved havnen, når færgerne fra Sverige gik forbi. I en periode var der også ture på Travemünde-Warnemünde-linjen, som bandt de to klassiske badebyer sammen. I 1999 blev EU en union, hvilket betød, at tyske rejsende ikke længere skulle til Danmark for at finde gode priser.

 

 

Galapagos Legend

Et år senere blev Baltic Star solgt til Caymanøerne. Hun blev omdannet til et krydstogtskib med 98 senge. Under navnet Galapagos Legend begyndte hun at foretage krydstogter fra Ecuador til og omkring Galapagosøerne. Her sejler det 54-årige skib stadig og beskrives således af det selskab, der nu ejer det:

“Dette storslåede skib har de fortryllende øers charme. Hun er lille nok til en mere intim oplevelse med venner og familie. Galapagos Legend tilbyder et stort udvalg af komfortable og rummelige områder. Hendes fantastiske åbne dæk giver dig mulighed for at se øernes flora og fauna eller nyde et måltid tilberedt på grillen og slappe af i solen ved poolområdet. ”

Håbets Skib ser ud til at være forvandlet til et drømme-krydstogtskib.

Som sædvanlig vil vi gerne takke vores eksperter, Anders Bergenek og Rickard Sahlsten, for denne omfattende historie og flotte billeder. Som medlemmer af Klubb Maritim tager de sig af vores arkiver og bidrager med disse historier.

Fakta om Stena Finlandica

  • 91,5 x 14,3 x 3,9 m
  • 2.746 brt, 464 tdw
  • 2 x Klöckner-Humboldt-Deutz RBV12M350, 6.000 hk, 19 knob.
  • 1.500 passagerer – 0 kahytter.

Maja Petersen

Maja arbejder med digitalt indhold og sociale medier for Stena Line i Danmark. Her på rejsebloggen vil hun skrive om vores destinationer og rejseforslag og lægge historier op om Stena Lines færger og historie. Du er altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål!

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig