Stena Line

Storbyferie i Göteborg

Sverige | Ingen kommentarer

Det er ikke for ingenting, at vi kalder Göteborg for de mange muligheders by. For det er lige præcis det, det er: Her kan du finde oplevelser, der passer til alle aldre, uanset om du er til shopping, lækker mad og drikke, kunst og kultur, og om du rejser med børn. Byen har det hele – og det uden at være voldsom og larmende!

Shopping i særklasse
I Göteborg kan du shoppe amok i alt lige fra de kendte mærkevarebutikker i de kæmpestore indkøbscentre, til det lidt skæve og anderledes design i de små butikker i byens ældste område Haga. Skal det helst være eksklusivt er det store varehus NK en mulighed og selvfølgelig de mange butikker, der ligger på og ved den store paradegade Avenyn. Læs mere om shopping i Göteborg..

Tid til fordybelse på et af byens museer
Göteborg har museer af enhver slags, lige fra byens kunstmuseum, hvor du kan se alt det ypperste indenfor nordisk kunst, til det meget  flotte Naturhistoriska Museet. Du kan også rejse tilbage i tiden på det finurlige lille museum “Två rum och kök 50-tal, hvor alt er præcis, som det så ud dengang. Læs mere om museer og kulturen i Göteborg..

En by i børnehøjde – der også er sjov uden børn!
Uanset, om du rejser til Göteborg med børn eller ej, så er Liseberg et must. Når du først en gang har været her, så vil du helt sikkert tilbage, for parken er fyldt med masser af forlystelser og attraktioner, der byder på aktiviteter og hygge for alle, store som små. Forlystelsesparken er dekoreret med hundredtusinder af blomster, der er masser af fine caféer og lækre restauranter, og de uendelige muligheder for hygge, leg og underholdning giver minder for livet. Læs mere om Liseberg..

En anden stort og fantastisk attraktion er Universeum, der vil være det perfekte valg for børn (og voksne) med krudt i rumpen og nysgerrighed efter at lære. Her kan I gå på eventyr med spændnede udfordringer og sjove eksperimenter, når I bevæger jer gennem de mange forskellige universer, hvor der hvert sted kan prøves og røres og føles på de fleste af udstillingerne. Her er sjov til mange, mange timer.  Læs mere om Universeum..

Kom rundt i byen med et City Card
Med et City Card kan du køre gratis med sporvogn og bus – og har du bilen med, så kan du enten få rabat på eller helt fri parkering flere steder i byen. Med kortet i hånden får du også gode rabatter på shopping i Nordstan, Arkaden og Kompassen, og du får fri entré til museer, Universeum, Paddan, Liseberg, sightseeingture og meget mere. Det er altså en rigtigt god idé med et City Card, hvis du gerne vil komme let rundt i byen og have let adgang til de mange muligheder, byen byder på. Du kan købe et City Card hjemmefra hos Stena Line eller ombord på færgen, så er du klar til at indtage byen, når du kommer i land! Køb Göteborg CityCard med rabat her..

Hvis du selv vil afsted på storbyferie i Göteborg, så find et godt tilbud med hotelophold her

– Har du selv tips til ferien i Göteborg? Så lad os endelig høre i kommentarerne!