Smögens Havfsbad

Ægte skærgårdsstemning i Smögen

Sverige | Ingen kommentarer

Skærgårdsøen Smögen er en typisk ferieby med ægte skærgårdsstemning – de velkendte svenske træhuse og vandet, man kan skimte overalt. Om sommeren er byen fyldt med turister, der er masser af restauranter, caféer og fine butikker. Smögen er kendt for sine friske fisk og skaldyr.

Vi ankom til skærgårdsøen Smögen lige til frokosttid – den perfekte anledning til at smage på en af specialiteterne – en rejemad med masser af friskpillede rejer. Göstas Fisk og Skaldyr ligger helt ud til vandet, og selvom det i dag er en råkold efterårsdag, kan jeg sagtens forestille mig, at det vil være helt fantastisk at slentre en tur i et sommerklædt Smögen i højsæsonen, hvor butikkerne er åbne og hvor byen summer af liv.

 

 

Smögens Hafvsbad

Efter frokosten tog vi hen og så på det populære badehotel – Smögens Hafvsbad. Ved første øjekast virker hotellet ikke så stort, men man bliver overrasket! Det meste af hotellet er bygget ind i klippen, og hotellet er meget større, end det først synes. Hotellet består af to bygninger – en hovedbygning med restaurant, spa og værelser samt en bygning kaldet ’Läsidan’ ca. 100 meter derfra med værelser og et fællesrum, som er populært, hvis flere familier er af sted sammen og gerne vil ha’ et sted at sidde og slappe af og snakke sammen om aftenen. Der er gode parkeringsmuligheder, særligt ved ’Läsidan’.

 

 

Afslapning med fantastisk udsigt

Der er rig mulighed for afslapning på hotellet. Om sommeren (eller hele året rundt, hvis man er meget frisk) kan man bade i havet fra en fin badeplads lige neden for hotellet. Her er der også en saunahytte, som er åben i weekenderne hele året rundt. Der er en spa-afdeling med mulighed for behandlinger og en pool. Børn er velkomne i spaområdet på hverdage mellem 10-14, men ellers er det forbeholdt voksne.

Har du lyst til at få pulsen lidt op og plads til lidt mere af den gode mad, er der et motionsrum på hotellet med fin stor omklædning.

 

 

Konferencemuligheder

Hotellet har en ret stor konferenceafdeling, med to etager med forskellige konference- og grupperum, hvoraf den største sal har plads til omkring 200 personer.

Romantisk get-away

Smögens Hafvsbad egner sig godt til en romantisk weekendtur med den, du holder af. Værelserne er forholdsvist små, men fine og hyggelige, og mange har flot udsigt. Hvis du overvejer at tage hele familien med, findes der også familierum med køjesenge, som man kan slå ned, når man skal bruge dem.

 

 

Miniferie i det svenske?

Har du fået lyst til at tage på en hyggelig miniferie i Sverige med den, du holder af? Se et udvalg af fine muligheder, hvor du får både ophold og færge t/r med bil inkluderet på stenaline.dk.

Oplev f.eks.:

 

Find flere miniferier og weekendophold