
Sejl på ferie og slip for bilkø
Med udsigt til ekstraordinære bilkøer omkring Hamburg de næste 3 år (!) kan det være en god idé at finde alternative ferieveje, når du og din familie planlægger jeres sommerferie.
En artikel fra berlingske.dk varsler stau – kø på motorvej A7 omkring Hamburg på grund af et omfattende vejarbejde, som ikke forventes afsluttet før midt i 2018. Hvis I helst vil slippe for at bruge mange timer i kø på motorvejen på ferien, så har vi et rigtigt godt alternativ.
Kortere tid bag rattet – mere tid til hygge!
Tid til hinanden, afslapning og hygge. Det er vel det, konceptet ”ferie” handler om? Når I sejler på bilferie i Sverige eller Norge, starter ferien allerede, når I kører om bord. På færgen er tiden jeres helt egen, og I kan slappe af, læse en god bog, spise et lækkert måltid, studere det store udvalg i butikken om bord eller nyde den friske havluft fra dækket.
Ingen bilkø på din kør-selv-ferie
Når I sejler på ferie, slipper I for at stresse over kø på motorvejen. I slipper også for at skændes om hvilken afkørsel, I skulle ha’ taget og ikke mindst slipper I for jamrende børn, som keder sig på bagsædet. Vælger I at tage på ferie nordpå, er der f.eks. kun to timer på motorvejen fra Aarhus til nye oplevelser i Norden.
Flere oplevelser for pengene
Der er masser at se og opleve i Norden for hele familien – og med et Stena Line rejsebevis i hånden, får ungerne bl.a. gratis adgang til over 100 spændende forlystelsesparker, museer og oplevelser i Sverige og Norge. Og på den måde får I både en hyggelig sejltur og råd til mere af det sjove, når I tager på bilferie i Sverige eller Norge.