Varberg

Kurbyen Varberg

Sverige | Ingen kommentarer

Varberg er en gammel kurby med stolte traditioner, der går helt tilbage til 1800-tallet. Byen har et stort udvalg af spa-faciliteter, og byens placering ved det friske, salte hav har gjort Varberg til den by i Sverige, der har flest spa-faciliteter i landet. Kom let til Varberg med Stena Lines færgerute fra Grenå til Varberg.

Gennem årene er der bygget mange kursteder, og flere hoteller har særlige kurafdelinger med den seneste udvikling inden for vand- og sundhedsbehandlinger, f.eks. tangbade og lindrende massager, der er ren forkælelse for krop og sjæl.

Varberg første varme kurbad blev bygget i 1823 med kun fem rum, men da antallet af gæster steg, blev bygningen udvidet, og i 1860 havde kurbadet ikke mindre end tolv rum. 1852 var et vigtigt år for Varberg. Det var nemlig året, hvor dampskibstrafikken startede langs kysten fra Göteborg til Malmø, og dermed øgedes ønsket om at rejse til Varberg.

Aftensol på Varberg havn

Aftensol på Varberg havn

Nye, topmoderne kurbade
Endnu et kurbad blev åbnet i sommeren 1866, og her var alt topmoderne for den tid: Kurbadet havde 20 rum til behandlinger, som bl.a. bestod af mudder- og tangbade, massage og sauna.

Byens første kolde kurbad lukkede samme år, og bygningen blev ødelagt i 1884 af en meget kraftig storm, der hærgede langs hele Sveriges vestkyst. I 1886 stod byens andet kolde kurbad færdigt, men også det blev ødelagt af en storm i 1902. I 1903 åbnede byens tredje kolde kurbad, som står der endnu, og som bl.a. byder på faciliteter direkte i havet.

Nutidens spa
Alle de elegante omgivelser fra de gamle kursteder findes stadig den dag i dag. I årenes løb har de udviklet sig til at blive kursteder med ‘state of the art’ sundheds- og spa-faciliteter, der bevæger sig mere og mere over til spa-konceptet ’Salus per Aqua’, hvilket betyder ’sundhed gennem vand’.

Torvedagpå Varberg torv

Torvedagpå Varberg torv

Foruden kurbade og spa har Varberg meget andet at byde på: Byens torv er næsten sydlandsk med torvehandel i højsæsonen, gallerier, underholdning og små caféer, og her er rigtig god mulighed for shopping, både i selve byen og i omegnen. Varbergs imponerende fæstning er byens varetegn, som hilser dig velkommen, når du ankommer med færgen.

 

Bemærk, at dette er et tidligere skrevet blogindlæg, Stena Line sejlser fra februar 2020 på ruten Grenaa-Halmstad