
Halmstad: 10 oplevelser, du ikke må gå glip af
Shopping, stemning og outdoor-aktiviteter. Har du besøgt Halmstad? Hvis ikke, så skulle du overveje det! Halmstad er om sommeren et yndet sted for svenskerne, som kommer dertil for at nyde bylivet, stranden, aktiviteter og den smukke natur.
1. Fatbiking i naturen
Fatbiking er lidt ligesom mountainbiking, men alligevel meget anderledes. De brede cykeldæk gør, at man nemt kan kørt i terræn og også på stranden, hvilket gør turen endnu mere varieret. De fleste kan være med, dog skal børnene have en vis højde, for at man kan få en cykel, der passer. Tag f.eks. en guidet tur rundt i byen og i den omkringliggende natur, eller tag på en flerdages tur langs kysten op mod Göteborg. Der er masser af muligheder!
Læs mere om de forskellige ture hos Kitekalle i Halmstad
2. Shopping i Hallarna og i centrum
Lige uden for Halmstad ligger shoppingcentret ’Hallarna’, hvor du finder mange forskellige butikker, restauranter og caféer. Her kan du nyde godt af den lave svenske kurs og de gode tilbud. Der er også rig mulighed for at shoppe i centrum af Halmstad.
3. SUP: Stand Up Paddling på åen Fylleån ved Halmstad
Tag en tur I det våde element og træn balancen på et SUP-board. Du kan leje SUP-boards hos f.eks. Kite-Kalle eller købe en pakketeret tur, hvor du SUP’er langs åen. En herlig måde at tilbringe en forårs- eller sommerdag med familien eller vennerne! Læs mere om SUP på Fylleån
4. Golf-eventyr ved Halmstad
Golf-interesseret? Halmstad er Sveriges golf-hovedstad. Der er ti klubber inden for kort afstand. Besøg f.eks. Ringenäs Golfklub, som ligger lige ved havet og har en enestående udsigt over Kattegat. I anlægget er der 27 golfhuller fordelt på tre forskellige sløjfer. Du kan endda få rabat ved Ringenäs Golfklub, når du rejser med Stena Line.
Har du ikke noget imod at betale lidt ekstra for kvalitet, kan du også besøge Halmstad Golfklubb, hvor “nordbanen” ofte er placeret i top 5 i Sverige. Halmstad Golfklubb har to 18-hullers baner med masser af skov og vandforhindringer. Læs mere om golf ved Halmstad
5. Se skulpturen Picassos kvindehoved – en kunstnerisk hovedsag
Pablo Picasso var en af de mest indflydelsesrige og banebrydende kunstnere i det 20. århundrede. I Halmstad finder du en af seksten unikke skulpturer, som kunstneren donerede til byer over hele verden. Kvindehoved-statuen, der findes i Picasso-parken, er 15 meter høj og formet i sprængt beton. Formen har sin baggrund i en periode, hvor Picasso eksperimenterede og rev papir for at skabe silhuetter. Skulpturen er et portræt af Picassos sidste kone Jacqueline Roche.
6. Sjov for de mindste: Legepladser og legeland
Rejser du med små børn? I Halmstad er der flere temalegepladser, der passer til mindre børn. I den nordlige Katts-park er der f.eks. en legeplads med Pippi-tema. Hvis vejret er til indendørs aktiviteter, er et af legelandene eller stadsbiblioteket et sikkert hit.
Læs mere om aktiviteter for mindre børn i Halmstad
7. Spis godt i Halmstad
Hvis du vil spise godt, så tag til Halmstad! Her finder du mange dejlige restauranter. Alle har deres personlige præg og atmosfære. Du vil helt sikkert finde en favorit, som du med glæde vender tilbage til. Men hvorfor ikke udfordre smagsløgene lidt?
Omgivelserne omkring Halmstad byder på god landbrugsjord og skove med et rigt dyreliv, og du kan finde mange lokaltproducerede varer, som bruges både i caféer og på gourmetrestauranter. Velbekomme!
Find din favorit-restaurant i Halmstad
8. Galgberget: Udsigtspunktet som tidligere blev brugt til henrettelser
Højt over Halmstad troner Galgberget. Et centralt og meget smukt naturområde, der har både en lys og mørk historie. I 1600-tallet var Galgberget et sted for henrettelser, en galgebakke, som blev brugt tit og ofte. Galgberget er meget besøgt af både Halmstad-beboere og besøgende, takket være den storslåede udsigt. På en klar dag kan du se hele Halmstad, men også Bjäre-halvøen i Skåne. Om foråret er Galgberget et magisk sted i bøgeskovens grønne omgivelser.
9. Spa lige på Tylösand Strand
Trænger du til forkælelse, kan du finde et af Sveriges lækreste spa-hoteller tæt ved Halmstad på Tylösand Strand. Hotel Tylösand byder på smukt designede værelser, kunst i verdensklasse og en lækker spaafdeling, hvor afslapning og nydelse går hånd i hånd.
10. Sæt hverdagen på pause i vildmarken
Giv dig selv tid til at slappe af og bare være. Halmstad er fuld af steder med fred og ro, altid tæt på, uanset hvor du er. Havet og skoven er lige rundt om hjørnet. Tag dine vandrestøvler på, tag familien eller vennerne med ud på smukke naturstier og fyld kurven med bær eller svampe. Oplev rolige, dybe skove, spændende historie og det mægtige vandfald ‘Danska fall’ på nært hold. Kaffen, madpakken og snacken smager endnu bedre ude i det fri!
Fra 1. februar 2020 kan du sejle direkte til Halmstad fra Grenå med Stena Line. Følg med på Stena Lines website for mere information
Vi har her listet 10 oplevelser, du ikke skal gå glip af i Halmstad – men der er helt sikkert mange flere! Hvis du har andre gode bud, er du meget velkommen til at skrive det i kommentarfeltet nedenfor 😊
Lyder dejligt,ønsker jeres afgangstider og priserne Biler.
Hej Janni.
Mange tak for din besked og din interesse. Du kan se vores afgangstider og priser her, priserne varierer efter afrejsetidspunkt og billettype, men du kan prøve at klikke ind på den dato, du gerne vil afsted, så kan du se priserne på den specifikke tur. Find mere info her: https://www.stenaline.dk/vores-ruter/grenaa-halmstad.
Mvh. Maja / Stena Line.
Er der også afmærkede vandreruter?
Hej Anna.
Mange tak for din besked og din interesse. Der er mange muligheder for at vandre i området omkring Halmstad, og også afmærkede ruter. Du kan f.eks. prøve at kigge nærmere på informationen omkring vandring her (dagsture): https://www.destinationhalmstad.se/uppleva/natur-och-friluftsliv/skona-dagsturer-till-fots. Der er også længere ture, hvis man ønsker det – se f.eks. her – bl.a. Hallandsleden, som er på 25 etaper: https://visitsweden.dk/vandring-i-halland/
Jeg håber, du får en rigtig god tur, hvis du skal afsted.
Mvh. Maja / Stena Line.