
Fejr Pippis fødselsdag hele sommeren i Astrid Lindgrens Verden
Det er 70 år siden, at historierne om verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe, blev til. Eller, vi kan også kalde hende ved hendes fulde navn: Pippilotta Viktualia Rullegardina Krusemynte Efraimsdatter Langstrømpe, men lad os nu holde os til Pippi bare for nemheds skyld. Historierne blev oprindeligt digtet af Astrid Lindgren, da hendes datter lå syg med lungebetændelse og blev derefter skrevet ned. Astrid Lindgrens datter, Karin Nymann, var den lykkelige ejer af første eksemplar, og i 1945 blev den første bog om Pippi Langstrømpe udgivet af det svenske forlag R & S boken. Forlaget Bonniers fik tilbuddet først, men afslog at udgive den (det har de nok fortrudt mange gange siden).
I dag findes de populære bøger om den fregnede pige med de strittende, røde fletninger og hendes to gode venner Tommy og Annika på 57 forskellige sprog, og der er lavet et utal af tv-serier, tegnefilm og teaterstykker om Pippi og hendes sjove påfund. Den stærke pige bor i Villa Villekulla med sin abe Hr. Nilsson, sin hest og en taske fyldt med guldpenge. Hun bor uden sine forældre, og hun stiller spørgsmålstegn ved autoriteter som skolen og politiet.
Pippi har underholdt flere generationer af børn verden over, og hun er lige så aktuel i dag, som hun var for 70 år siden, og hun er elsket af børn og voksne i hele verden.
I Astrid Lindgrens Verden kan du fejre Pippis fødselsdag i Villa Villekulla hver eneste dag hele sommeren.
Hvis ikke du allerede har været i Astrid Lindgrens Verden og har besøgt Pippi, Emil, Ronja Røverdatter og alle de andre sjove og underholdende figurer fra Astrid Lindgrens børnebøger, så book turen allerede i dag! Det er en stor oplevelse for både børn og voksne. Og sejler du med Stena Line til Göteborg, starter ferien allerede, når du kører om bord. Der er masser af hygge og sjov på færgen.
Du kan f.eks. bo:
Vimmerby ved Astrid Lindgrens Verden
1 døgn, 2 voksne og 2 børn, inkl. færge t/r med 1 bil
pr. pers. fra kr. 244,-
i alt 975,-
3 citater fra Pippi, som du kan bruge som inspiration for din sommerferie:
- Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert.
- Hvordan kan jeg vide det, når jeg aldrig har prøvet?
- Gør, som du vil, det er det bedste. Det har jeg altid gjort.
Vi ønsker dig en fantastisk sommer!