Aktiv ferie i Sverige og Norge

Aktiv ferie i Sverige og Norge

Sverige | 2 kommentarer

I både Sverige og Norge er der masser af muligheder for at holde aktiv ferie, hvor du kommer ud i naturen og får rørt kroppen – og det er ikke bare sjovt og udfordrende – det er også sundt for både krop og sjæl. Der er kort tid bag rattet til store oplevelser i Sverige og Norge, når du sejler med Stena Line.

Der findes mange former for aktiv ferie, og der er noget for alle, uanset om du er én af dem, der ønsker fart over feltet, eller du hellere vil tage det stille og roligt. Både Sverige og Norge danner de helt perfekte rammer for en aktiv ferie.

Vandreture i flotte omgivelser

Vandring, trekking, hiking – kært barn har mange navne. Uanset om du tager på vandretur i de norske fjelde eller ved den svenske skærgård, vil du være omgivet af den smukke natur, som vi ikke ser magen til i Danmark. Der er vandreture i forskellige sværhedsgrader, og ens for dem alle er roen og den storslåede natur.

Adrenalinsus med klatring og rappelling

Klatring og rappelling byder ikke bare på fantastiske oplevelser højt oppe, men også på overvindelse, adrenalinsus, sved og glæde for både erfarne klatrere og nybegyndere.

Eventyr på cykel eller mountainbike

Det er ikke kun herhjemme, det er blevet populært at nyde naturen på cykel eller mountainbike. Også i vores nabolande er der anlagt masser af cykelruter i forskelligt terræn, så der er noget for alle uanset erfaring. Du kan finde en rute, der passer perfekt, hvad enten du er den hardcore mountainbikecyklist, der vil have udfordrende terræn og spænding, eller du gerne vil på en fredelig cykeltur med hele familien. Med Stena Line kan du også købe en pakket MTB-tur til Norge med professionelle guider.

 

Verden på hesteryg

Den smukke og storslåede natur danner perfekte rammer for rideture for både børn og voksne. At sidde på hesteryg er ren terapi for mange, hvor du kommer i ét med hesten og naturen omkring dig. Tag med en af de mange guider på rideture af forskellige længder og varighed, eller tag på ridelejr i løbet af sommeren.

Vild rafting sender pulsen i vejret

Der er garanti for, at du får pulsen i vejret, når du sejler i vild fart ned af elvens brusende strømme, hvad enten du tager på rafting i gummibåd eller på tømmerflåde. Denne våde aktivitet er dog ikke kun for de ‘hårde nysere’ – der tilbydes ture i flere niveauer, så alle i familien kan være med.

Oplev naturen fra kano eller kajak

Det er en helt speciel oplevelse at glide langsomt igennem det stille vand i kano eller kajak. Nyd roen og freden omgivet af storslået natur, og hold skønne pauser langs bredden eller på vandet, mens du driver langsomt af sted.

Lystfiskeri og fluefiskeri
Sommer i Norge og Sverige er en lystfiskers paradis med lange, hurtigt strømmende floder og massevis af bjergsøer, hvor det krystalklare vand er fyldt med flotte, vilde ørreder. Her finder du nogle af de bedste fluefiskefloder med udfordringer for både den erfarne og helt nye fluefisker.

Geocaching – skattejagt med GPS

Geocaching er et forholdsvis nyt fænomen, hvor du tager på orienteringsløb med en GPS. Rundt omkring i verden er der gemt såkaldt ‘caches’, som er poster, som vi kender det fra almindeligt orienteringsløb. For at finde de forskellige caches skal du bruge din GPS – og så er det ellers bare ud i naturen på skattejagt.

Dette var forslag til en skøn og anderledes aktiv ferie i Norden. Der er mange flere skønne aktiviteter at prøve kræfter med. Kun fantasien sætter grænser!

Christian er ansvarlig for Stena Lines onlineaktiviteter i Danmark. Her på Stenas Rejseblog vil han skrive om vores færger, vores historie, vores destinationer og muligheder om bord - og hjælpe med at lægge tekster ind fra eksterne forfattere. :-) Tøv ikke med at stille spørgsmål og kommentere!

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.