Skiferie i Norden

10 gode råd: Sådan undgår du skader på skiferien

Sverige | Ingen kommentarer

Ved du, hvor mange danskere der kommer til skade, når de er på skiferie? Faktisk er det én ud af hver 50, og når ca. 400.000 af os tager på skiferie, så er det ca. 8.000 personer, der får ødelagt deres ferie pga. af en skade. Og hvad værre næsten er – skaderne sker oftest på feriens første dage, så mange når slet ikke at få noget ud ferien.

Heldigvis er der flere ting, du selv kan gøre, for at forebygge skader:

  1. Træn og forbered kroppen, før du tager afsted. Du kan enten tilmelde dig decideret skitræning i dit fitnesscenter, lave dit eget træningsprogram eller finde træningsprogrammer på nettet.
  2. Sørg for, at bindinger på stølver og ski er indstillet rigtigt i forhold til kropsvægt, skitype og -aktivitet. Er du i tvivl, så bed om hjælp.
  3. Hvis du ikke er vant til at stå på ski, så vil det hjælpe meget at få skiundervisning – det gælder både for voksne og børn.
  4. Husk at varme op, inden du starter på dagens skiløb.
  5. Brug beskyttelsesudstyr, der passer til ski-aktiviteten, fx skibriller, hjelm, ansigtsbeskyttelse og god polstring i tøjet.
  6. Sørg for at have et ‘førstehjælpsberedskab’ med fx en guide og signaludstyr hvis du kører off piste skiløb. Og hav altid dit sygesikringskort med i lommen, når du står på ski.
  7. Ingen alkohol på pisterne – hverken før eller under skiløbet. Og vær heller ikke påvirket og alt for træt af en druktur aftenen før. Det sløver dig og nedsætter din reaktionsevne.
  8. Vær opmærksom på, hvad der sker omkring dig, når du står på ski, også ved liftstationerne.
  9. Sørg for, at du kender – og følger – reglerne på området for sikker færdsel og god opførsel på ski, så du kan følge de anviste pister og undgå områder med potentiel lavinefare.
  10. Slut dagen godt af med overskud til at komme sikkert ned: Lad dagens næstsidste tur blive dagen sidste tur.

Skulle uheldet alligevel være ude, så er det vigtigt, at du er ordentlig forsikret og kender dine forsikringsbetingelser. Også det kan du forberede godt hjemmefra – tjek din rejseforsikring – bare for en sikkerheds skyld. Og husk at du skal have det blå EU-sygesikringskort med – det gule dækker ikke længere. 🙂

 

NB: Læs også vores komplette brochure om sikkerhed på skiferien ved at klikke her

 

Tags: