Storebæltsbroen i solopgang

Fra Göteborg til Kiel: Oplev Storebæltsbroen fra undersiden!

Ombord | Ingen kommentarer

Har du nogensinde set Storebæltsbroen nedefra ved solopgang? Det er en både storslået og sjov oplevelse, som du skulle unde dig selv – hvis du da kan komme op på det tidspunkt af natten ????

 

Så sejler vi fra Göteborg

Så sejler vi fra Göteborg med Älvsborgsbron i baggrunden

 

Det var sidst i maj måned. Vejret var blæsende, men klart, da vi lagde fra kaj i Göteborg en torsdag aften i maj kl. 18.45. Turen gik med Stena Scandinavica mod Kiel, med planlagt ankomst kl. 9.15 næste morgen. Færgen er stor, og kahytten ligger på dæk 9.

 

Stena Scandinavica

 

Aftenen byder på en skøn buffet i Restaurant Taste, hvor der er masser af seafood, forskellige varme retter, salat og dessert. Hertil vin, øl, vand og kaffe ad libitum. Stemningen er god og vi hygger os over maden.

 

 

Efter middagen går vi en tur i shoppen, hvor der er gode tilbud – og smagsprøver på likør, som vi da lige skal smage på.

 

 

Det meste af selskabet går herefter i baren, hvor der både er havudsigt, musikquiz og gode drinks.

 

 

Ved midnatstid finder jeg min seng i kahytten og falder hurtigt i søvn, inden vækkeuret ringer utroligt tidligt, fordi jeg da bestemt skal op og se, når vi sejler under Storebæltsbroen ved 4-tiden.

Det er både blæsende, meget mørkt og ensomt at stå på dækket kl. 3.30-4.00 om natten. Og faktisk lidt uhyggeligt – det ville ha’ været godt med lidt selskab, så tag en ven, din bedre halvdel eller en anden under armen, hvis du selv vil se broen fra undersiden!

Da broen dukker op af mørket, er det dog utroligt flot. Solen er ved at stå op i øst, og det betyder, at da vi er sejlet under broen og får den ’i ryggen’, så er solopgangen også bagbroen, og det er det smukkeste syn!

Da vi er sejlet videre, og broen langsomt forsvinder, går jeg ned i min gode varme seng igen og sovet trygt til vækkeuret ringer igen.

Næste gang, jeg vågner, er det op, i bad og ned til morgenmad i buffetrestauranten, som bugner af lækker morgenmad – og i godt selskab indtages morgenmaden, inden i nærmer os Kiel, hvor jeg da lige skal op og kigge lidt på dækket, inden vi er ved kaj.

 

Kiel set fra vandet

 

Det kan du bruge din dag i Kiel til:

  • Shop lækre varer i CITTI-MARKT, hvor der er et stort udvalg af alt fra fine vine til tøj. Du kan også shoppe på gaderne i Kiel og tage velfortjente pauser i hyggelige caféer.
  • Besøg kirken Nikolaikirche, det gamle rådhus, Altes Rathaus, med det 106 meter høje rådhustårn, og Kiel kloster, som har en dejlig café og ligger i centrum af Kiel.
  • Smut inden om Kieler Brauerei, et tidligere klosterbryggeri med gamle aner. Her brygger de stadig deres eget mørke øl, der serveres sammen med tysk hjemmelavet mad af den bedste slags. Hvad med et besøg med en rundvisning, prøvesmagning og et ølbryggeridiplom?
  • Har du bil med, er der andre spændende oplevelser i området – f.eks. Gettorf Zoo. Læs mere om oplevelser i Kiel på stenaline.dk

Du kan naturligvis også sejle fra Kiel-Göteborg – læs mere om et MiniCruise Kiel-Göteborg t/r

Tags:

Maja Petersen

Maja arbejder med digitalt indhold og sociale medier for Stena Line i Danmark. Her på rejsebloggen vil hun skrive om vores destinationer og rejseforslag og lægge historier op om Stena Lines færger og historie. Du er altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål!

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.