Stena Danica

Året var 1965

Færger | 7 kommentarer

Dette var i sandhed et begivenhedsrigt år i rederiets historie. Det begyndte dog med beslutningen om at afvikle en af passagerruterne fra Göteborg. Trafikken mellem Göteborg og Sandefjord havde i 1964 været en spændende nyhed for både Göteborg og de norske passagerer. Politikerne havde dog ikke set venligt på “spiritusruten over Skagerrak”, og i løbet af 1965 kom der en hurtig reaktion fra de svenske og norske finansministerier. D. 1. marts blev reglerne ændret, så trafikken blev klassificeret som en mellemlang distance. Dette satte en kraftig begrænsning på indførslen af varer. Grundet de nye regler blev Norge-trafikken mindre attraktiv, og Wappen sejlede sin sidste tur på Sandefjord ved udgangen af februar 1965.

Der var imidlertid andre passagerruter, hvor det gik meget bedre. Den populære Poseidon sejlede i vinter- og forårsmånederne på ruten Göteborg-Frederikshavn. Hendes dage var dog talte, da ruten i sommerperioden skulle opgraderes til at omfatte bilfærgetrafik. Ruten Lysekil-Skagen blev i sommerhalvåret varetaget af SKAGEN II. I denne periode besøgte mange turister Bohuslän, der dannede grundlaget for den elskede rute.

En anden passagerrute, der gik godt i 1965, var den mellem Trelleborg og København. Her var der imidlertid en stor udskiftning i skibene, og både Poseidon, Gorch Fock såvel som Afrodite sejlede i forskelligt omfang på ruten, der var i drift fra marts til december.

Første Stena Danica

Stenas tekniske afdeling havde allerede i 1963, under den tekniske chef Helge Olofssons ledelse, påbegyndt arbejdet med at tegne de moderne færger, der skulle indsættes på ruterne til Danmark. Der blev et år senere, i februar 1964, indgået en aftale med det franske skibsværft Ateliers et Chantiers de la Seine-Maritime Le Trait uden for Rouen. Bestillingen lød på to moderne færger, der efter planen skulle leveres i foråret 1965.

Da de nye bilfærger blev introduceret for offentligheden, blev markedsføringsnavnet ændret fra Skagen-linjen til Stena Line. Skibene overtog det elegante skorstensmærke samt farveskalaen fra Skagen-linjens skibe. Konceptet Stena Line blev dog først indført i april 1967.

Den første levering i 1965 fra det franske værft var Stena Danica, som fra d. 24. juni 1965 blev indsat på ruten Göteborg-Frederikshavn med to ture i hver retning. Dette skib udgjorde en helt anden trussel mod den etablerede konkurrent, Sessanlinjen. Nu skulle rederierne kæmpe om de samme passagerer og frem for alt om de samme fragtkunder. Det var et problem for Stenalinjen, at Stenpiren ikke var bygget til at kunne håndtere de mange biler og lastbiler. Efter at have forladt Stenpiren var Stenalinjen derfor tvunget til at ligge til ved Sannegårdshamnen i Göteborg, så man kunne få lastbilerne med om bord.

Stenalinjen udviklede i den efterfølgende periode fornøjelserne om bord på skibene, så disse opnåede et mere sofistikeret niveau. I reklamerne blev der således tilbudt en eksklusiv Top Floor Bar, Kattegatmiddag i restauranten med laksetoast, chateaubriand og Moulin Rouge til den rimelige pris af 12 SEK, damecomplé for 5 SEK samt roulette og bingo. Det var muligt både at købe fødevarer og toldfrie varer under hele turen, og Bel Air Saloon tilbød dans til levende musik. Med dette arrangement kunne man ikke kun konkurrere med Sessanlinjen, men også med natteliv på fastlandet. En moderne færgebevægelse var blevet etableret.

The Londoner

Det var typisk for Stena-selskabet, at skibene ikke altid endte dér, hvor det var meningen. Et søsterskib til Stena Danica blev leveret i juni 1965 under navnet Stena Nordica. Rederiet vurderede imidlertid, at der på dette tidspunkt ikke var de finansielle midler til at drive to færger på Frederikshavnsruten.

Tidligere havde man sagt, at den nye færge skulle sejle mellem Nakskov og Kiel. Senere drøftede man, om hun skulle indsættes på ruten Göteborg-Sandefjord. I løbet af det tidlige forår 1965 blev ruten Stockholm-Nådendal ligeledes en aktuel mulighed, i hvert fald for en tid. Sluttelig besluttede man sig for, at Stena Nordica skulle åbne en ny rute over den engelske kanal mellem Calais og Tilbury ved Themsens udmunding nær London, hvilket var en attraktiv destination for franskmænd. Man kunne dog også i den engelske hovedstad finde en stor potentiel kundegruppe. Tilburys placering på Themsens nordlige strandbred gjorde ruten attraktiv for bilister, der kom fra det meste af Storbritannien, nord for London.

Stena kaldte den nye rute og dens færge for “The Londoner”. Navnet var knyttet til den britiske betegnelse for “The Londoner” og den meget populære britiske sang “Maybe it’s because I’m a Londoner”. Det faktum, at ruten var indrettet som en sommerrute, viste, at rederiet primært betragtede det som en passagerrute for ferie- og dagskrydstogter.

Ud over billetsalget forventede man også, ligesom i Skandinavien, at der kom indtægter fra det toldfrie salg, serveringerne om bord samt fra spil såsom roulette og bingo. Man forventede ikke, at salget ville nå det samme niveau som f.eks. på ruten Göteborg-Frederikshavn.

30. juni 1965 indledte Stena Nordica sin karriere som “The Londoner” med en kæmpe fest for 700 indbudte gæster neden for Tower Bridge på Themsen. På dette tidspunkt var det en tradition at fejre de betydningsfulde skibe, der skulle indsættes på de britiske ruter. De skulle vises frem i London for medierne og offentligheden.

Ruten var i gang i ca. tre måneder, frem til begyndelsen af oktober. “The Londoner” viste sig – mod forventning – at være tilstrækkelig rentabel, og der var derfor grobund for at fortsætte ruten i 1966.

Trafik fra Stockholm

I takt med at Stenas passagertrafik voksede, opstod der en ambition om at koncentrere de enkelte ruter om ruter, der havde bedre forudsætninger for at kunne drives året rundt. Sten A. Olsson så i midten af 1960’erne en stor mulighed i en underholdningsorienteret Ålands-trafik med udgangspunkt fra Stockholm-området, hvor der var næsten en million indbyggere. Da trafikken fra Göteborg til Danmark overgik til bilfærger, havde man førsteklasses tonnage til rådighed.

På daværende tidspunkt eksisterede der ikke nogen egentlig underholdningstrafik i moderne forstand omkring Åland. Den eksisterende trafik var begrænset til sommerhalvåret og henvendte sig til et mere moderne publikum, der i høj grad kom til Stockholm i grupper via bus. Nattelivet på disse fartøjer var primært begrænset til kortspil, sodavand og harmonika. Indkøbsmulighederne var ligeledes begrænsede. Der var kort sagt åbnet op for, at Stena kunne lancere et meget mere omfattende koncept vedrørende underholdning og salg på de enkelte skibe.

I februar 1965 blev der forhandlet med Stockholms havn omkring kajplads for passagerfartøjet Helgoland, som skulle indsættes i den daglige persontrafik mellem Stockholm og Mariehamn. Man fik tildelt kaj 8/9 ved Stadsgården nær “Slussen”. Trafikken med Helgoland blev påbegyndt d. 23. marts under markedsføringsnavnet “Jätten Finn”. På Valborgsaften d. 30. april kom afløsningen til Mariehamn-ruten i form af Wappen, der netop havde afsluttet sin rute til Norge, og som ligeledes blev markedsført under “Jätten Finn”. Med sine 22 knob var Wappen det hurtigste passagerskib i Østersøen. Kapaciteten var ej heller ringe – 1700 passagerer. Resultatet lod ikke vente på sig. Passagererne strømmede til for at sejle med det store skib til Åland, selvom Stockholm-publikummet ikke var helt så lette at “flirte” med som dem fra Göteborg.

Det var næppe planerne om en bilfærge, der bevirkede, at Stena Nordica efter at have fuldendt sin første sæson som The Londoner kom til Stockholm i begyndelsen af oktober og dermed erstattede Wappen på Mariehamn-ruten. Det var snarere et udslag af, at rederiet ville undersøge potentialet for trafik til det finske fastland. Wappen blev overflyttet til ruten Stockholm-Åbo og gik under markedsføringsnavnet “Mac Finn”. Takket være sin hastighed kunne hun sejle fra Stockholm kl. 9:00 og være tilbage den næste dag kl. 7.00. Trafikken til Åbo fortsatte frem til luciadag i 1965, mens trafikken til Mariehamn fortsatte frem til jul, hvor den hårde vinter satte en stopper for overfarten. Åbo-ruten blev nedlagt, mens den mere rentable trafik til Mariehamn fortsatte.

Intens konkurrence i Kiel

1. januar 1965 indførte den danske regering en tre-dages regel for indførsel af toldfrie varer. Dette påvirkede Stenas planlægning. I februar 1965 kunne en avis meddele, at ruten Nakskov-Kiel ville få en ny færge fra det franske værft. Denne skulle efter planen indsættes i sommeren 1965. I slutningen af marts kunne pressen imidlertid fortælle, at der alligevel ikke ville komme nogen fransk færge på ruten mellem Nakskov og Kiel. I juni ville det i stedet blive den norske, nybyggede Stena Baltica, der skulle indsættes i en triangel-trafik mellem byerne Nakskov, Kiel og Fåborg. Isefjord skulle således overflyttes til en ny rute, nemlig mellem Malmø og København. Det nybyggede skib fra Norge blev dog forsinket og ville derfor først blive leveret et år senere. Det var derfor den gamle Isefjord, som også i 1965 kunne fortsætte overfarten mellem Nakskov og Kiel.

Passagerfartøjet Afrodite fik på trods af de toldmæssige restriktioner lov til at blive i den sydlige Østersø hen over sommeren og kunne dermed yde sin service på overfarten mellem Fåborg og Flensborg.

Kiel-ruten måtte i 1965 erkende, at der kom en stadig hårdere konkurrence. Et nyetableret tysk rederi sejlede med en nybygget færge mellem Bagenkop og Kiel. Det svenske rederi Skandinavisk Linietrafik, der indgik i koncernen Svea, havde også haft held til at etablere sig på denne overfart. Det var sket via ruten Korsør-Kiel, og i foråret 1965 valgte man at indsætte en anden færge. Denne var ligeledes blevet lejet. Stena-selskabet reagerede ved officielt at begynde udfasningen af ruten Nakskov-Kiel, mens Isefjord blev sat til salg. I efteråret 1965 blev alle medarbejdere i det danske selskab varslet om en kommende opsigelse.

Efter at have afsluttet sin sommersæson i september 1965 blev Isefjord lagt på land. Dette betød imidlertid ikke, at man havde til hensigt at forlade den tyske havn. I 1966 havde Stena nemlig planer om at etablere en rute mellem Göteborg og Kiel.

Anders Bergenek og Rickard Sahlsten

Hvis dette indlæg har vakt din interesse, og du ønsker at læse mere, så kan du her læse flere historiske indlæg om Stena Lines færger.

Maja Petersen

Maja arbejder med digitalt indhold og sociale medier for Stena Line i Danmark. Her på rejsebloggen vil hun skrive om vores destinationer og rejseforslag og lægge historier op om Stena Lines færger og historie. Du er altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål!

  • John Hansen says:

    Hej Maja,

    Hvad skal der ske med dejlige “Stena Saga”, nu når I har lukket Frederikshavn – Oslo ruten?

    Jeg har sejlet med skibet et par gange, og som nævnt et rigtigt dejligt skib.

    • Maja says:

      Hej John. Tak for din besked. Jeg må desværre være dig svar skyldigt, da jeg endnu ikke har fået information om, hvad der skal ske med Stena Saga nu. Vi har alle lige fået den triste nyhed, så der kan godt gå lidt tid, inden det bliver besluttet, hvad der skal ske med Saga. Tak for de pæne ord om Saga, vi kommer til at savne hende i Frederikshavn. Mvh. Maja / Stena Line.

      • John Hansen says:

        Mange tak for dit hurtige svar Maja.

        Jeg håber meget at I finder anvendelse af Saga. Hun er et fint skib, selvom hun jo ikke er ny, men hun har sjæl. Hun er jo også et historisk skib med tanke på “Scandinavian Star”.

        Hilsener
        John

  • john hansen says:

    Har dine blogs som “Foretrukne” på min PC. Det er bare så hyggeligt at læse dine blogs om de ældre skibe og færger. Jeg har selv som passager sejlet med flere af skibene. Specielt “Posidon”har jeg haft flere skønne turer med, da den sejlede mellem København og Trelleborg. En ekstra oplevelse var det jo når skibet gik igennem den smalle rende ved Skanør.

    Jeg var bare en stor knægt den gang, så det var bare meget begrænset, hvad jeg kunne købe ombord, så jeg var meget sulten når “Posidon” igen anløb København. Så var det bare hjem til Mor og Far og noget mad.

    Please keep up the good work.

    • Maja says:

      Hej John.
      Tusind tak for dine søde ord – dejligt at du synes om indlæggene! Og hvor er det sjovt at høre om dine minder fra dengang. Mange tak fordi du deler med os!
      Jeg skal prøve på at få skrevet nogle flere blogindlæg om færgerne i det nye år. Rigtig god jul til dig.
      Mvh. Maja / Stena Line.

  • tommy christensen says:

    skönt rederi flinke folk ombord og kosten i trukers afd er heller ikke at klage på.var med danica 2 gange i dögnet 5 dage i ugen ,körte fisk fra frederikshavn til göteborg i knap 5 år ,så det blev til mange ture

    • maja says:

      Hej Tommy.
      Tak for din kommentar. Det er hyggeligt at høre gode minder og historier fra personer, som har været med om bord og har oplevet livet på færgerne. Mange tak fordi du læser med! Ha’ en god aften.
      Med venlig hilsen Maja

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.