Trelandskryds på mortorcykel med Stena Line

På motorcykel i Sverige og Norge: Tips & tricks til din rejse

Sverige | 4 kommentarer

Er du klar til en tur i det nordiske med fantastiske veje, flot natur og venlige mennesker?  Vejene i Sverige og Norge er generelt gode, og der er masser af flotte passager med snoede bjergveje, smukke udsigter over fjorde og landskaber og fede hårnålesving. De perfekte betingelser for en motorcyklist!

Tilsammen udgør Sverige og Norge et område på ca. 1900 km fra nord til syd og 950 km fra vest mod øst, men med befolkninger på henholdsvis ni millioner og fire millioner er der ikke et mange mennesker på vejerne – i de centrale og nordlige dele af landene kan du køre mange kilometer uden af møde et eneste køretøj.

Sverige har et varieret landskab med landeveje, der snor sig gennem skove, forbi et utal af smukke søer og over fjeldlandskaber med små røde træbygninger. Sverige har ca. 800 km kystlinje med krystalklart hav og udsigt til skærgården, og mange små, hyggelige byer. Og så er der naturligvis storbyerne Göteborg og Stockholm, som er et besøg værd.

Fjeldene og fjordene er et ægte paradis for motorcyklister, og landskabet tilbyder nogle af de bedste motorcykeloplevelser i verden. Husk kameraet!

Trollstigen i Norge

Det skal du vide om det praktiske

Det er let for os danskere at rejse i Norge og Sverige, da der for det meste ikke er de store sprogmæssige barrierer – vi forstår som oftest hinanden, blot vi taler lidt langsomt og tydeligt.

Valutakurser i Sverige og Norge

Kursen i både Sverige og Norge er ganske favorabel for os danskere, 1 SEK svarer til 0,73 DKK og 1 NOK svarer til 0,79 DKK (tjek f.eks. valutakurser.dk for aktuelle kurser) Jeg vil også anbefale, at du ikke rejser uden fuld personlig ulykkesforsikring, ud over det for din motorcykel og tilbehør.

 

 

Veje og hastishedsgrænser i Sverige og Norge

Vejnettet er omfattende og generelt godt vedligeholdt. Sveriges veje for det meste gratis, dog skal du betale trængselsafgift i storbyerne Göteborg og Stockholm.  Der er vejafgifter i Norge – især på broer og tunneller i fjordområderne. Nummerpladen fotograferes, og opkrævningen foregår automatisk.

Du skal medbringe et gyldigt kørekort, køretøjsregistreringsdokumenter og forsikringsdokumentation.

Hastighedsgrænser er altid opført på vejskilte og er, medmindre andet er angivet:

Sverige

  • Motorvej 110 km/t
  • Hovedveje 80-100 km/t
  • Andre veje uden for bebyggede områder 70 km/t
  • Bebyggede områder 50 km/t


Norge

  • Motorvej og nogle andre veje 90-100 km/t
  • Andre veje uden for bebyggede områder 80 km/t
  • Bebyggede områder 50 km/t

Vær opmærksom på, at der er høje fartbøder, særligt i Sverige!

Husk, at der især i Norge kan ligge sne i de højere passager i fjeldene, også godt ind i tidlig sommer og efterår.

 

 

Tøj og udstyr

Som på alle motorcykelture skal du tage hensyn til de vejrforhold, du sandsynligvis vil opleve i de lande, du besøger. Dette gælder især for Sverige og Norge, da mange af de bedste cykelruter fører dig gennem fjeldområder og kystområder. Du skal derfor sikre dig, at du har passende, beskyttende, varmt, komfortabelt og vandtæt tøj med. Ligeledes kan vejret være varmt, så medbring også tøj, du kan gå i, når du ikke er på cyklen – der er masser af seværdigheder, så du vil med højst sandsynlighed bruge en del tid, hvor du ikke sidder på cyklen.

Et godt råd: Pak så let som muligt, samtidig med at du har alt, hvad du virkelig har brug for 🙂

Sverige og Norge tilbyder fantastiske muligheder uden for sadlen. Hvis du har lyst til at prøve kræfter med andre aktiviteter en at køre på din motorcykel, som f.eks. vandring, kanosejlads, rafting eller andre aktiviteter kan du mange steder leje udstyr lokalt.

 

 

Overnatningsmuligheder

Både i Sverige og Norge finder du en bred vifte af indkvarteringsmuligheder – fra dyre højkvalitetshoteller til billige campingpladser, hvor du kan slå dit telt op og alt der imellem. Priserne i Norge er 20-30% dyrere end Sverige for samme type bolig. Du finder masser af hoteller – fra store kæder til små familiedrevne steder, hytter og campingvogne, bed & breakfast, vandrerhjem og campingpladser.

Allemandsretten i Sverige og Norge

I både Sverige og Norge har du ’Allemandsretten’, som giver dig mulighed for at slå lejr hvor som helst for en nat, eller vandre og sejle i kano hvor som helst, så længe området ikke er indhegnet eller for tæt på gård eller privat bolig. Der er få campingpladser i de mere afsidesliggende vildmarksområder i Sverige og Norge, men det er sjældent et problem, takket være den rigelige tilførsel af ferskvand, så der er rig mulighed for at opleve naturen helt tæt på.

 

 

Sådan kommer du til Sverige og Norge med motorcykel

Du tager let færgen til Sverige fra Frederikshavn til Göteborg eller Fra Grenaa til Varberg. Du kan også sejle direkte til hjertet af Oslo med ruten Frederikshavn-Oslo.

På færgen tager vi os godt af din motorcykel:

Hvis du insisterer på, at din motorcykel skal surres fast, forefindes der surringsgrej om bord, men dette er surringsmateriale, som også bruges til gods, og derfor er det ikke nødvendigvist rent, men du kan medbringe egne surringer, hvis du ønsker det.

 

Bemærk, at dette er et tidligere skrevet blogindlæg, Stena Saga er ikke i trafik.


  • Michael Schmidt Jensen says:

    Dokumentation man skal have med, må det være digitalt, eller skal man have papir version ned?

    • Maja says:

      Hej Michael.
      Tak for din besked. Dit kørekort skal du naturligvis medbringe i original form. Jeg er i tvivl om de resterende dokumenter, men jeg ville altid medvbringe dem i papirform, så man kan fremvise dem uafhængigt at internetforbindelse, flade batterier eller andre forstyrrelser.
      Jeg ønsker dig en god tur, hvis du skal afsted.
      Mvh. Maja / Stena Line.

  • Morten says:

    Der er ingen bom penge på MC i Norge heller ikke i Sverige. og bøde takster er meget højre i Norge end Sverige.

    • Maja says:

      Hej Morten.
      Tak for din kommentar og dine indsigter!
      Ha’ en skøn sommer 🙂
      Mvh. Maja / Stena Line