MTB i Idre Fjäll

Mountain biking med børn: 5 gode råd

Sverige | Ingen kommentarer

Frisk på en aktiv ferie med masser af sjov motion, frisk luft og hygge? Tag dine børn med til Idre Fjäll i Sverige og giv dem en rigtig god oplevelse, hvor I er sammen som familie og får gode oplevelser sammen.

 

Her er 5 gode råd til din aktive ferie med mountain biking og børn

  1. Undersøg muligheder for mountain biking, download et kort over terrænet og lej cykler på forhånd, så I er forberedte og kan få mest ud af turen, når I når frem. På den måde undgår I spildtid og I kan mentalt forberede jer på, hvad I skal i gang med.
    Her kan du få mere info om mountain biking på Idre Fjäll

2. Husk at pakke tøj og udstyr til din aktive ferie. Man behøver ikke en masse specialudstyr, men pak noget tøj, som I kan bevæge jer i og gerne flere lag, som man kan tage af og på afhængigt af vejret. Husk også en rygsæk, som du kan have med på turene med lidt snacks og tøj – det er altid rart med et skud energi, hvis man er ved at gå lidt sukkerkold midt i aktiviteterne.

3. Gør tingene i dine børns tempo. Mange børn lærer hurtigt og bliver hurtigt meget modige, men det er selvfølgelig vigtigt, at de er trygge ved cyklen, inden de kommer ud i et krævende terræn. Start på de letteste, grønne ruter eller kør evt. lige lidt på helt fladt terræn for at lære cyklen, gearene og bremserne at kende, før I begiver jer ud på tur.

4. Hold pauser og ’stop mens legen er god’. Det lyder måske kedeligt, men det er bedre at stoppe i tide før børnene (og man selv) bliver træt. Man kan blive ukoncentreret, hvis man bliver træt, og der skal ikke så mange fejltrin til, før man kan miste kontrollen over cyklen. Så hold en pause, kør hjem i hytten og hyg jer lidt og tag måske en aftenstur senere – der er længe lyst i Sverige om sommeren, så man kan sagtens nå en lille tur senere, når man er frisk igen.

5. Sidst, men ikke mindst: Husk at hygge jer med det og nyd naturen og udsigten. Der er fantastisk flot! I Idre Fjäll går der rensdyr rundt over det hele – de virker ikke til at være farlige, men man skal naturligvis ikke genere dem. De er utrolig flotte at se på, og det er sjovt at se de store dyr gå frit omkring – har du først set dem, ser du dem overalt!

 

Husk at du kan booke din tur til Idre Fjäll med Stena Line – så er ophold inkl. færge t/r.

Jeg håber, du får en rigtig dejlig tur.