Langt væk – tæt på: Familieferie på Isaberg

Sverige | 6 kommentarer

Store skove, høje bjerge, smukke søer og vilde dyr. Naturen omkring Isaberg byder på mange oplevelser. Vil du holde ferie, hvor hele familien kan være sammen og få gode oplevelser med hjem, er Isaberg i Sverige, kun ca. 130 km fra Göteborg et rigtigt godt bud!

Spændende mountainbikeruter, klatrebane i trætoppene, vandreture i skovene, søer til kanosejlads, legepladser og mulighed for boldspil.  På Isaberg Mountain Resort har du alt, hvad hjertet begærer til en aktiv ferie inden for rækkevidde! Du kan bo i hyggelige hytter eller overnatte på campingplads – eller bare rive en dag ud af kalenderen og få en sjov dag fyldt med aktivitet.

Langt væk – tæt på: Nærvær og oplevelser med familien

Der er ikke noget bedre end at holde ferie med ungerne, hvor man virkelig er sammen som familie. Lige som en skiferie ryster en aktiv ferie familien sammen, og man kommer ud og opleve naturen sammen. Holder du en aktiv ferie i Sverige, er du hurtigt fremme – det er lige ovre på den anden side af Kattegat – men det føles, som om du er langt væk hjemmefra, da naturen er så forskellig fra det, vi er vant til i Danmark. Der er bare noget helt specielt ved de store skove, klipperne og elvene i Sverige, som opfordrer til at komme ud og opleve det hele tæt på.

 

 

Der er noget at komme efter året rundt på Isaberg Mountain Resort. Er du til aktiviteter eller bare til ægte svensk naturferie, så er Isaberg stedet for dig. Jeg besøgte Isaberg Mountain Resort i efteråret, i uge 44, hvor det var svensk efterårsferie – og der var der stor aktivitet på stedet. Børn og voksne susede rundt på mountain bikes, legede på legepladserne og klatrede i klatreparken. Min kollega og jeg skulle lige afprøve klatreparken – og sikke en oplevelse! Jeg er ikke bange for højder, men kan alligevel godt lige få lidt sug i maven, når man kravler op, op, op og derefter kaster sig ud på svævebanerne mellem trætoppene. Det var en super oplevelse – og når mine drenge lige bliver lidt større, så skal de begge to helt klart med op i højderne!

 

 

Tree Top Adventure: Klatring højt til vejrs

Klatring er både sjovt og udfordrende – og Isaberg byder på flere forskellige baner i forskellige niveauer – markeret med de kendte skipiste-farver: Grøn for de meget lette, blå for de lette, rød for de udfordrende og sort for de svære. Banerne indeholder flere elementer som balancegang, klatrenet, tovbroer, hop eller svævebaner, og du kan være sikker på at finde udfordringer, som skubber til dine grænser. Sikkerheden er i højsædet, og du er altid spændt fast. Aldersgrænsen er fra 7 år og op, men alle børn under 12 skal være i følge med en voksen.

 

 

Mountainbike for alle niveauer

Hop, drop, pump tracks, jumps og masser af fede stier! I Isaberg er der både et stort teknisk område, hvor du kan træne din teknik og blive endnu skarpere, inden du begiver dig ud i terrænet på din næste tur. Alle ruter starter fra Isaberg Arena og der venter et væld af forskellige stier – i alt mere end 200 km fordelt på 14 MTB-spor, pump tracks og teknikbaner. Du kan leje en guide, som kan vise dig de bedste stier, så du får maksimalt udbytte af din MTB-tur. Der er mulighed for at leje mountain bike samt udstyr på stedet.

Eventyr i kano eller kajak

En stille tur på roligt vand eller lidt flere udfordringer? Tæt på Isaberg finder du både søer og floden Nissan, som byder på roligt eller strømmende vand – og der er noget for både nybegyndere og for de mere erfarne. Tag familien med på et vandeventyr – smør en madpakke, pak en taske og gør holdt et smukt sted og nyd en frokost- eller badepause. Du kan også leje robåde, vandcykler eller SUP (stand up paddle boards).

 

 

Tag på vandretur i naturreservatet

En vandretur er en god måde at komme ud i naturen på, og her kan de fleste være med. Der er masser af skovstier i områderne omkring Isaberg, og du kan gå korte, lange, lette eller svære ture. I receptionen kan du få kort over stierne og området. Du kan tage børn i alle størrelser med på skovtur – det er utroligt, så seje selv små børn kan være til at gå længere ture, bare der er noget nyt og anderledes at se på – og især når de får lov til at klatre rundt på klipperne og udforske området.

 

 

Segway Adventure: Segwaykørsel i fedt terræn

Har du prøvet at køre segway? Hvis ikke, så har du noget sjovt til gode! Og hvis du har, så har du nok ikke prøvet at køre i terræn! Isaberg byder på en specialbygget segwaybane i et fedt terræn, hvor du kan udfordre dig selv og andre. Det kunne være så sjovt at drøne rundt på stierne på segway – nu har jeg selv kun prøvet på fladt og asfalteret terræn, så jeg kan forestille mig, at det er en noget sjovere oplevelse i de fede omgivelser på Isaberg!

 

 

Isaberg Moose Park: Se de store elge i deres naturlige omgivelser

6 hektar. Så stor er elgfolden i Isaberg Mooseark, og her kan du være heldig at se de store dyr. Der er informationstavler langs stierne i parken, og vil du have mere viden, kan du få en guidet tur med fortællinger og facts om elgene.

 

 

Legeplads og aktiviteter for børnene

Slip ungerne fri på den sjove eventyrlegeplads, hvor der er alt, hvad ungerne elsker med gynger, klatrestativer og meget mere. Hvis du overnatter på stedet, kan børnene deltage i forskellige gratis aktiviteter. Der er også mulighed for at spille forskellige former for boldspil i den nye arena dedikeret til boldspil.

 

 

Prøv kræfter med forhindringsbanen

Hvordan ser det ud med din styrke og udholdenhed? Test dig selv på forhindringsbanen i Isaberg! Her finder du en sjov forhindringsbane med vægge, monkey bars, ringe, balancebomme og meget mere. Turen er i alt 1,1 km lang og byder på hæsblæsende udfordringer fra start til slut.

 

 

Bo godt – i hytte eller måske på camping

I Isaberg kan du bo i små, hyggelige hytter med selvhushold, som passer til en familie – men du kan også leje større hytter, hvis I er flere, der skal af sted sammen– og skal du afsted med en sportsklub, dit firma eller den helt store venneflok er der mulighed for både teambuildingsarrangementer, lån af konferencelokaler og meget mere.

 

 

Der er også mulighed for at campere tæt på alle aktiviteterne, hvis du foretrækker at slå teltet op eller rejser med  campingvogn eller autocamper.  Ved foden af Isabergtoppen finder du en skøn campingplads tæt på restaurant, legeplads, grillplads og badestrand.  Book din overfart med campingvogn eller autocamper på stenaline.dk

Book din færgeoverfart til Göteborg eller se tilbud på ophold på Isaberg inkl. færgeoverfart på stenaline.dk

5 gode råd til den bedste ferie på Isaberg:

  1. Book i god tid – ofte er der book-tidligt-rabat på ophold, og booker du tidligt, sikrer du dig også, at der er plads, når du gerne vil afsted
  2. Medbring behageligt tøj til aktiviteter, gode sko og måske en drikkedunk
  3. Medbring en rygsæk, så du kan pakke til en udflugt – der er ikke noget så hyggeligt som en picnic i skoven midt på en god gå-, cykel- eller kanotur!
  4. Medbring badetøj: der er en fin strand og dejligt klart vand, du kan bade i!
  5. Husk regntøjet (og sommertøjet!). Selv om vi gerne vil, så kan vi ikke bestemme over vejret, så pak regntøjet med og håb på solskin 🙂

 

Se vores ophold i Isaberg her



  • Lotte Lykke Eriksen says:

    PS. Jeg mente selvfølgelig om I kan arrangere en tur til Isaberg 🙂

  • Lotte Lykke Eriksen says:

    Hej
    Jeg vil gerne høre om I kan lave et godt tilbud på en skoletur for ca. 35 elever og gerne i september?
    Mvh. Lotte Lykke Eriksen

    • Maja says:

      Hej Lotte.
      Det kan du tro – jeg sender din kommentar videre til vores gruppeafdeling, så vil de kontakte dig 🙂 Tak for din kommentar og din interesse.
      Mvh. Maja / Stena Line.

  • Annette Hemdrup says:

    Hvilke aktiviteter er incl. Hvis man rejser med stenaline og gerne vil opleve isabergs fantastiske muligheder

    • Maja says:

      Hej Annette.
      Tak for din besked. Lige nu har Stena Line ikke en pakke, hvor aktiviteter indgår (vores tilbud i Isaberg inkluderer altid færge t/r med bil + overnatning i hytte) , men vi får helt sikkert snart et tilbud, hvor f.eks. to aktiviteter indgår. Der er selvfølgelig nogle ting, som er gratis for alle, der bor der – f.eks. legeplads m.m., men man betaler for leje af MTB, segway, kano osv. Du kan læse mere om aktiviteterne i Isaberg på deres side her: http://www.isaberg.com/sv/sommar/aktiviteter/
      Og hold øje med Stena Lines website, vi får hele tiden nye tilbud.
      Jeg håber, du får lyst til at tage til Isaberg – det er virkelig et helt særligt sted, hvis man har lyst til en aktiv ferie i naturen.
      Mvh. Maja / Stena Line.