5 gode råd til forberedelse af skiferien

Skiferie | 4 kommentarer

Hvis du vil ha’ mest muligt ud af skiferien, er det altid en god idé at forberede både krop, kuffert, hoved og forplejning lidt hjemmefra. Læs disse gode råd til forskellige forberedelser og få mere ud af skiferien.

 

Forberedelse af kroppen

For at få så meget ud af skiferien som muligt og for at undgå skader, er det altid en god idé at være i nogenlunde form. Du behøver ikke være toptunet, men hvis du ikke er typen, der træner regelmæssigt, er det et stort spring at komme ud og være aktiv i mange timer hver dag i op til en uge.

Der findes masser af videoer med træningsøvelser, som er gode at lave op til skiferien på nettet, se fx denne video eller søg på YouTube – her finder du fx denne video med et ret udførligt ski-forberedelsesprogram, som jeg har skrevet ud for dig nedenstående.

Det vigtigste er at træne lår/bagdel, stabilitet omkring mave/ryg samt generel kondition

30 minutters skiworkout – styrke og kondition

Du skal bruge: En træningsmåtte, en stol, en håndvægt eller kettle bell eller fyldt vandflaske

10 forskellige øvelser, 3 runder af hver

1 runde – 3 sæt af hver:

  • Isolation Jump Squats (16 repetitioner) – styrke for lår/bagdel
  • Russian Twist (14 repetitioner) – styrke for mavemusklerne
  1. runde – 3 sæt af hver
  • Agility Dots (16 repetitioner i hver retning) – kondition og koordination
  • Triceps Dips (med stol) (16 repetitioner – styrke for triceps (bag på overarmene)
  1. runde – 3 sæt af hver
  • Single Leg Lateral Hops (20 repetitioner på hvert ben) – styrkefor ben /koondition
  • High Knee Step Over (12 repetitioner) – styrke for hoftebøjer
  1. runde – 3 sæt af hver
  • Single Leg Ventral Hops (20 repetitioner på hvert ben) – styrke for ben /kondition
  • Three Point Squat (6 repetitioner) – styrke for knæled, lår, bagdel
  1. runde – 3 sæt af hver
  • Low Squat Jump Twist (20 repetitioner) – kondition
  • Lunge with rotation (12 repetitioner) – styrke for lår/bagdel

Hvis ikke du har lyst til at springe rundt på stuegulvet, er genereller styrkeøvelser i fitnesscentret eller lidt løbeture et godt alternativ.

Uanset hvor meget du træner op til skiferien, undgår du nok ikke at blive lidt øm, hvis du som de fleste danskere ikke dyrker skiløb mere end højst et par gange om året, men er du i nogenlunde form, kan du forebygge skader.

Det kan være krævende at stå på ski – husk at forberede kroppen, så den er klar til de sjove skidage!

 

Forberedelse af kufferten – pak det rigtige

En skiferie er en særlig form for ferie, og har du ikke været af sted før, kan du med fordel kigge lidt med her. Da skigrej og tøj fylder ret meget, så er det ekstra vigtigt at pakke det rigtige, før du drager af sted på turen.

Her er en huskeliste til det, du skal huske at pakke ned i kufferten:

  • Skitøj (jakke, bukser, undertøj, strømper, handsker, halstrøklæde, hue) – husk at 3 lag er godt: inderste lag til at transportere sved og fugt væk fra kroppen, mellemste lag til at opsamle fugt indefra og isolere og yderste lag, der holde sneen ude, men meget gerne giver kroppen mulighed for at ånde
  • Skiudstyr (ski, støvler, stave, briller, hjelm, rygsæk etc.) hvis ikke det lejes på destinationen
  • Tøj – har du brug for ret meget tøj til at gå ud eller slapper du mest af hytten i et sæt skiundertøj efter en sjov dag på bakkerne?
  • Fodtøj (et par gode vinterstøvler, som kan klare kulden)
  • Toiletartikler, rejseapotek, solcreme
  • Pas, penge, kørekort, kreditkort, rejsedokumenter, sygesikringsbevis (Husk det blå sygesikringsbevis – det gule gælder ikke i udlandet) evt. inkl. forsikringsoversigt fra din rejseforsikring.
  • Mobiltelefon, iPad (husk oplader)
  • Spil og legetøj og anden underholdning børn og voksne
  • Sengelinned og håndklæder (hvis det ikke findes på stedet – tjek dit booking/hjemmesiden)
  • Udstyr til bilen (hvis du kører i egen bil) – herunder gerne snekæder
  • Hvis du har små børn med: Overvej om I skal have slæde og kælk med til afveksling for skiløbet. Nogle sværger også til seler, som kan være en hjælp til at få børnene i gang med skiløbet.

Læs også indlægget: Pak det rigtige til skiferien, hvor du finder en komplet pakkeliste!

En skiferie er et stort udstyrsstykke – sørg for at pakke det rigtige i kufferten!

 

Forberedelse af turen

Det er også en god idé at kigge en ekstra gang på, hvor du skal hen og hvordan du kommer dertil. Du kan sammensætte din tur på flere måder, og har du endnu ikke bestilt transport, kan du overveje flere muligheder. Hvis du fx skal til Idre Fjäll i Sverige, så kan det være lettest at sejle til Oslo og køre derfra, hvis du vil slippe for mange timer i bilen på veje, som kan være sneglatte. Eller du kan overveje at lave din tur som en rundrejse.

Fx kan du sejle via Göteborg i Sverige med morgenfærgen på udrejsen og på hjemrejsen sejle via Oslo med natfærgen, så du kan sove hele vejen hjem. På den måde får du både en ekstra halv skidag på hjemrejsedagen, en kortere køretur og en god nats søvn om bord. Oslofærgen er i land i Frederikshavn kl. 7.30 om morgenen, så du kan endda nå på arbejde, hvis du ikke er så heldig at have en ekstra fridag 🙂 Se de mange forskellige muligheder for transport til skituren

Mange veje fører til målet – du kan med fordel undersøge de forskellige muligheder for transport til skiferien. (Billede fra Hafjell i Norge)

 

Forberedelse af mad

Selvom de fleste ski-destinationer har et godt udbud af forskellige restauranter, caféer og dagligvarebutikker, er der mange, der vælger at tage mad med, når de skal på skiferie. Hvis du skal bo i hytte/lejlighed med selvhushold er det også den mest oplagte mulighed.

Du kan spare tid og penge ved at planlægge dine måltider og indkøb til skituren hjemmefra. Selvom kursen i Sverige og Norge er rigtig god for os danskere lige nu, så kan det godt løbe op, hvis du spiser ude hver dag, og det er også rigtigt hyggeligt at slappe af i hytten efter en skøn skidag med masser af sjov og motion.

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvad man kan lide at spise, men her er et par forslag til gode retter, som enten kan laves på forhånd og fryses ned og bare skal tøs op eller som ikke kræver så meget forberedelse, når du har alle ingredienser klar.

Forslag til madplan:

Morgenmad:

  • Havregryn eller andet morgenmadsprodukt + evt. sukker/rosiner
  • frosne rundstykker
  • smør
  • ost/pålæg
  • marmelade/pålægschokolade
  • æg
  • frugt
  • mælk/juice/kaffe/te

Middagsmad:

  • Rugbrød
  • Pålæg
  • Æg
  • grønt og frugt
  • husk stanniol/madpapir/fryseposer, hvis du vil lave madpakker til at tage med ud.
  • Husk lidt snacks, kiks og chokolade også – det er skønt med lidt ekstra energi på bakkerne J

Aftensmad:

  • Suppe (kan evt. laves hjemmefra og fryses)
  • Lasagne (kan evt. laves hjemmefra og fryses)
  • Tærter (kan evt. laves hjemmefra og fryses)
  • Sammenkogte retter (kan evt. laves hjemmefra og fryses)
  • Pizza er også altid et hit, især hos ungerne (enten hjemmefra eller køb ingredienserne og lav den selv i hytten)

Husk derudover kaffe/te, toiletpapir og drikkevarer – så behøver du ikke spilde god ski-tid på at handle ind, men kan bare koncentrere dig om at stå på ski om dagen og slappe af og nyde at være sammen med dem, du holder af i hytten om aftenen.

Selvfølgelig skal der da være plads til at tage en vaffel på bakkerne eller en tur på restaurant, men en stor del af skiferien er netop at slappe af og ’hytte-hygge’ sig 🙂

Det er hyggeligt at slappe af i hytten oven på en sjov dage med ski og motion. Forbered dig lidt hjemmefra, så du ikke behøver tage ud at spise eller handle, og i stedet kan bruge tiden på hyttehygge 🙂

 

Forberedelse af hovedet 🙂

En skiferie er for mange et sjovt og hyggeligt afbræk i en mærk vintertid, og selv om du måske har meget travlt på arbejdet, så giv dig selv ’lov’ til at holde rigtig ferie i hele din skiferie. Lad være med at tage jobbet med, hvis du kan undlade det. Det er fedt at koble helt af og bare være til stede og sammen med de mennesker, du rejser sammen med og holder af. Du kan forberede dit hoved på turen ved at sige til dig selv, at nu holder jeg bare fri og hygger mig med ungerne – jobbet kan vente, til du er tilbage igen.

Jeg glæder mig allerede lidt mere til jeg selv skal af sted nu – jeg håber også, du glæder dig og at du får en rigtig god tur! Husk at gode råd, tips, tricks og kommentarer altid er meget velkomne – så skiv endelig i kommentarfeltet herunder.

 

 

Bemærk, at dette er et tidligere skrevet blogindlæg, Stena Saga er ikke i trafik. Rejs Frederikshavn-Göteborg.


  • Reno Baunwall says:

    Gode input til ferie forberedelser.
    Er der.evt. nogle trænings øvelser til os på snowbord?
    Til sidst i afsnittet om at pakke skriver i:
    Udstyr til bilen- herunder gerne snekæder.
    Så vidt jeg ved er snekæder påkrævet ved lov i Norge og Sverige. Og ud fra det i skriver får jeg opfattelsen at det bare er en god ide? (For det kan virkelig være nødvendigt).

    • Maja says:

      Hej Reno.
      Mange tak for dine kommentarer. Jeg er glad for, at du kunne bruge nogle af vores input.
      Mht. snekæder i Norge og Sverige, så har jeg været ved at nærlæse lovkrav, og du har delvist ret. I Norge er det et lovkrav, at man medbringer snekæder, men ikke et krav at køre med vinterdæk. I Sverige er det påbudt at køre med vinterdæk i Sverige i perioden 1. dec. – 31. marts, men det er ikke lovpligtigt at medbringe snekæder. Men som du skriver – det kan virkelig være nødvendigt!
      I forhold til øvelser til jer på snowboard, så kender jeg ikke nogle deciderede øvelser, men jeg vil mene, at de samme øvelser som til ‘almindelige’ skiløbere vil fungere fint – dog vil det garanteret være en god idé at fokusere endnu mere på at styrke stabiliteten omkring core – dvs. mave/ryg samt stabilitet omkring knæ, dvs. musklerne i lårene, så man kan har styrke til at undgå at vride i knæene. Jeg kan lige prøve at researche lidt på øvelser til snowboardere, og jeg vender tilbage, hvis jeg finder nogle guldkorn!
      jeg håber, du får en god skiferie, hvis du skal afsted.
      Mvh. Maja / Stena Line.

  • Emil M says:

    Godt indlæg – ikke sjovt, hvis man glemmer det lange undertøj. Der er ingen tvivl om, jeg skal afsted i næste sæson. Den med at forberede hovedet og efterlade jobbet hjemme er virkelig vigtig, at huske på – det kunne mange lære noget af!

    • Maja says:

      Hej Emil. Mange tak for din kommentar – det var pænt af dig 🙂 Jeg håber, du får en god tur, når du skal af sted næste sæson! Rigtig god weekend til dig. Mvh. Maja / Stena Line.