En ægte kaptajn (som bliver lidt skør op til jul)

Det var da vi skulle tage billeder til vores loyalitetsprogram Extra, at vi opdagede ham. Kaptajn Kenneth. Han er ikke blot en ægte kaptajn. Han er også både fotomodel og filmstjerne! Til hverdag, når han ikke hjælper os i marketingafdelingen, er han kaptajn på Stena Danica, og hans interesse for sejlerlivet startede allerede, da han var en lille dreng. Her fortæller han om sin tid til søs og om, hvorfor julen er hans favorithøjtid.

Jeg bestemte mig for, at jeg ville være kaptajn, allerede da jeg var lille. Jeg startede som ulveunge og blev derefter søspejder. Og så var vejen lagt. Efter fire år på fartøjer over hele verden havnede jeg i 1975 i et færgerederi. Tanken var, at jeg ville være hjemme over sommeren. Den sommer er stadig ikke slut.

Inden for Stena Line har jeg arbejdet om bord på flere forskellige fartøjer. De tre seneste er Stena Nautica, Stena Saga og Stena Danica. Min første kontakt med Stena Line var i 1972 i forbindelse med, at jeg som et led i min uddannelse gik et semester på sømandsskolen Barken Viking. Jeg arbejdede ekstra vagter nogle weekender på den daværende Stena Danica. Jeg arbejdede forskellige steder på skibet, bl.a. i baren, hvor jeg opmålte spiritus for tjenerne.

Jeg kan godt lide foreningslivet og er meget engageret i forskellige klubber og foreninger, bl.a. i Skåres Bådklub, hvor jeg er ordstyrer, samt i den svenske Kennethklub, hvor jeg har været medlem i 22 år. At arbejde med mennesker og at gøre det, jeg kan, for at bidrage til en positiv stemning, har altid været vigtigt for mig, ikke mindst i mødet med vores gæster. Og netop et møde med en gæst viste sig at blive noget helt særligt for mig:

Den sidste personbil, som kørte om bord, kunne lige være der ved at forenden kom ind under en lastbil. Desværre var det dårligt vejr og høj sø. Lastbilen gyngede, og bilens forlygte blev ødelagt. Det blev opdaget ved ankomsten om morgenen. Besætningen bad føreren om at vente på kajen med sin bil, til der kom en styrmand, som kunne skrive en skadeanmeldelse. Det var mig, som var styrmanden. Jeg blev ringet op om den beskadigede bil, fandt den rette formular frem og begav mig ned mod bilen og føreren. Jeg tænkte, at det ikke var den bedste måde at starte dagen på. Jeg havde jo tidligere mødt passagerer, som havde fået beskadiget deres bil. Nåh, men jeg kom derned og hilste på og sagde: ”Ja, det var jo ikke så godt, det her”. Så sagde føreren ”Åh pyt, det er jo bare en bil”. Vi fik løst alle problemer, og jeg bød på morgenmad, mens kajpersonalet i Grenaa sørgede for, at bilen kom på værksted og fik repareret forlygten. Jeg spurgte føreren, om ikke hun, hendes mor og lille søn ville give mig et praj, når de skulle sejle hjem igen, for så kunne jeg byde på et besøg på broen og en kop kaffe. Det gjorde de, og for at gøre en lang historie kort: Føreren af bilen hedder Christina, og vi har nu været gift i mange år og har sammen vores nu voksne søn Jesper, som jeg har adopteret. Ja, hos Stena Line tager vi så sandelig hånd om vores passagerer.

Weekender og højtider er skønne, selv om vi, som arbejder til søs, ikke altid er hjemme. En højtid, om varmer mit hjerte ekstra meget, er dog julen. Mennesker bliver generelt lidt sødere og viser lidt ekstra omtanke i julen. Jeg elsker at give julegaver til børnene. Det er skønt at se glæden i deres øjne, når de får gaver. Julen er vigtig for mig, så jeg vil gerne planlægge og ordne det hele i god tid. Det er bl.a. en tradition hos os, at det er mig, der tilbereder flæskestegen til juleaften. Vi bestiller flæskestegen allerede om foråret ved det økologiske landbrug Ängavallen i Vellinge i Sverige. Jeg elsker at holde traditionerne i hævd, specielt når det gælder julen, og flæskestegen er bare en af traditionerne. Selv om der altid er meget at lave op til jul, så er det nu så hyggeligt, for folk er så glade. Og så er det dejligt derefter at kunne slappe af og lade julefreden sænke sig og bare hygge sig med familien i fred og ro.

Vi siger tak til Kenneth for at dele sin historie med os. Har du, som Kenneth, altid vidst, hvad du ville arbejde med? Og hvad er din favorithøjtid?