Pak det rigtige til skiferien

2015-01-29 | Norge | Ingen kommentarer

Når du skal pakke kufferten til skiferien, så gælder de samme regler, som når du skal pakke til alle mulige andre typer af ferie: Du skal kun pakke det ned, som du ved, at du får brugt. Alt for mange gange pakker vi alt for meget ned – især tøj – og det er jo dumt at slæbe på mere end højst nødvendigt.

Når du pakker til skiferien, skal du samtidig huske på, at både tøj og grej fylder væsentligt mere, end når du pakker til badeferien. Derfor er det ekstra vigtigt at pakke rigtigt.

Du kan downloade vores komplette pakkeliste her – med afkrydsningsfelter og det hele.

 

Husk at når du først har været afsted én gang, så kan du lave din egen liste. Den kan du evt. lave, når du er kommet hjem og pakker ud igen, for så ser du bedst, hvad du virkelig har brugt – og du kan også huske, hvad du manglede på turen. Det har du glemt næste år, for vi husker heldigvis bedst de gode ting. 🙂

Her er en hurtig huskeliste til hvad jeg personligt altid skal have med i kufferten – husk også at tage et kig på den komplette liste ovenfor:

  • Det Blå Sygesikringsbevis(!) Det gule gælder ikke mere, så husk det blå. Læs mere her: http://huskdetblaa.dk/
  • Skitøj (jakke, bukser, undertøj, strømper, handsker, halstrøklæde, hue) – husk at 3 lag er godt: inderste lag til at transportere sved og fugt væk fra kroppen, mellemste lag til at at opsamle fugt indefra og isolere og yderste lag, der holde sneen ude, men meget gerne giver mulighed for at ånde
  • Skiudstyr (ski, støvler, stave, briller, hjelm, rygsæk etc.) hvis ikke det lejes på destinationen
  • Tøj – tænk på om du har brug for ret meget tøj til at gå ud eller i virkeligheden mest crasher i hytten i et sæt joggingtøj efter dagens sjove men hårde skiløb? 🙂
  • Fodtøj (der er let, men samtidig kan klare kulden – et par gode vinterstøvler)
  • Toiletgrej
  • Rejseapotek incl. solcreme
  • Pas, penge, kreditkort, rejsedokumenter, sygesikringsbevis (de blå – læs øverst) evt. inkl. forsikringsoversigt fra din rejseforsikring.
  • Mobiltelefon, iPad (husk oplader)
  • Spil og legetøj og andet underholdning til især børn, men også voksne
  • Sengelinned og håndklæder (hvis det ikke findes på stedet – tjek dit booking/hjemmesiden)
  • Udstyr til bilen (hvis du kører i egen bil) – herunder gerne snekæder
  • Hvis I har små børn med: Overvej om I skal have slæde og kælk med til afveksling for skiløbet. Nogle sværger også til seler, som kan være en hjælp til at få børnene igang med skiløbet.
Tags:

Christian er ansvarlig for Stena Lines onlineaktiviteter i Danmark. Her på Stenas Rejseblog vil han skrive om vores færger, vores historie, vores destinationer og muligheder om bord - og hjælpe med at lægge tekster ind fra eksterne forfattere. :-) Tøv ikke med at stille spørgsmål og kommentere!

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.