Stena Line

Ballast og balance: Hvordan fungerer det?

2018-02-09 | Hvordan fungerer det? | Ingen kommentarer

Har du nogensinde tænkt over, hvor ordet ballast stammer fra? Det kommer fra det gamle nordiske ord “barlast”, hvilket betyder uden (“bar”) last. Og der er en grund til det …

Når et skib er fuldt lastet (som f.eks. en færge med hundrede biler og lastbiler), sænker belastningens vægt skroget i vandet. Dette er godt, fordi det sænker tyngdepunktet og øger skibets stabilitet (Hvis du har fulgt med i vores serie, har du allerede lært om stabilitet og tyngdepunkt i episode 4). Men med lidt eller ingen belastning – eller “barlast” – om bord, sker det modsatte.

I gamle dage lastede man tunge materialer som sten i skroget for at kompensere for et tomt skibs negative vægt. De kaldte det – jep, du gættede rigtigt – ballast.

Men som du kan forestille dig, var det ikke særligt praktisk. Så i dag bruger vi ballastvand i ballasttanke for at opnå samme effekt.

Tag et kig på denne film:

Så for at opsummere:
Vand pumpes ind og ud af specielle ballasttanke placeret nederst på skroget.
Mængden af ballastvand, der lastes, svarer til vægten af den “manglende” last.
Som et resultat flyder skibet på samme dybde uanset nyttelast.

Gå ikke glip af næste spændende episode!

Og husk, at du kan komme med ud og sejle og hjælpe til en god ballast – du kan booke din billet på stenaline.dk.

Maja Petersen

Maja arbejder med digitalt indhold og sociale medier for Stena Line i Danmark. Her på rejsebloggen vil hun skrive om vores destinationer og rejseforslag og lægge historier op om Stena Lines færger og historie. Du er altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål!

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.