Stena Scanrails sidste rejse

2015-08-25 | Færger | 5 kommentarer

Efter 62 gange rundt om jorden tager Stena Scanrail sin sidste rejse og erstattes af Stena Gothica. I dag, tirsdag den 25.august kl. 12.45 fra Göteborg og kl. 17.30 fra Frederikshavn, er det tid til de sidste afgange med den legendariske og tro tjener Stena Scanrail, som har sejlet på linjen siden 1987. Samme dag tager M/V Ask, som skifter navn til Stena Gothica, over på linjen og sejler sin første tur kl. 22.15 fra Göteborg og 03.00 fra Frederikshavn.

Beslutningen om, at Stena Scanrail skulle stoppe med at sejle på linjen mellem Frederikshavn og Göteborg, blev taget i forbindelse med forhandlingen om ​​Stena Lines placering i Göteborgs havn, da muligheden for at anvende Kvillepiren i Frihavnen forsvandt, da der i fremtiden skal bygges boliger der.

Siden begyndelsen d. 7. december 1987 har hun taget 25.797 rejser, hvilket svarer til 1.341.444 sømil, 2.484.354 kilometer eller 62 gange rundt om jorden.

Scanrail var tilpasset til Kvillepiren, og det er hovedårsagen til, at vi tog beslutningen om at erstatte hende. Det er en æra, som nu er slut, og det er klart, at det føles lidt vemodigt. Dog skal vi ikke glemme, at det, der nu sker, er en positiv udvikling af linjen, da vi med Stena Gothica har et større og mere moderne RoPaxfartøj“, siger Magnus Hallberg, linjechef for Business Region Skandinavien.

Forud for opstarten af linjen blev ScanRail i 1986 bygget om til togfærge, og mellem 1987 og 2008 var hun et vigtigt led i transporten af jernbanegods mellem Sverige og Danmark. I 2012 blev ScanRail ved en tilfældighed igen brugt som togfærge, da 20.000 ton skinner og to diesellokomotiver skulle transporteres til Danmark med jernbane til en reparation af en jernbanebro over Limfjorden, som var blevet påsejlet.

Hun har været en tro tjener i mange år og har været en meget vigtig del af vores trafik mellem Sverige og Danmark, både når det gælder traditionel fragt og transport på jernbane. Jeg vil gerne takke alle de kvalificerede medarbejdere, som har taget sig så godt af hende gennem årene og ønske dem, der nu går over til Stena Gothica, held og lykke“, siger Stena Lines ejer og administrerende direktør Dan Sten Olsson.

M/V Ask vil i slutningen af september, efter et kortere værftophold, skifte navn til Stena Gothica og vil fra og med den dag sejle under svensk flag. Personalet, som har arbejdet på Scanrail, flytter med over og kommer til at arbejde på det nye fartøj fra starten. Stena Gothica skal sejle fra Majnabbekajen og lægge til ved den såkaldte Travemündeposition, hvor Stena Carrier og Stena Freighter tidligere lagde til.

Stena-Line-ASK_Foto_Tim-Becker---blog

Fakta Stena Gothica

Bygget: 1982 af Nuovi Cantieri Aquania S.P.A. Marina De Carra, Italien
Længde: 171 meter
Bredde: 25 meter
Dybde: 5,40 meter
Maskineri. To Wärtsilä-Vasa 12 V32E dieselmotorer, effekt 9840 kW
Fart: 17,5 knop
Lastkapacitet: 1.598 længdemeter

Stena_Scanrail-blog

Fakta Stena Scanrail

Bygget: 1973 af Van der Gissen – de Noord, Krimpen a/d IJssel, Holland (Skroget). Færdigbygget på Capelle a/d IJssel, Ijssel, Holland.
Længde: 141 meter x
Bredde: 19 meter
Dybde: 5,94 meter
Maskineri. To Werkspoor-Amsterdam TM 410 dieselmotorer. Effekt 5300 kW.
Fart: 18 knop
Lastkapacitet: 900 længdemeter

Interesseret i mere viden om Stena Line? Find flere blogindlæg om Stena Lines færger og historie her på bloggen!

Maja Petersen

Maja arbejder med digitalt indhold og sociale medier for Stena Line i Danmark. Her på rejsebloggen vil hun skrive om vores destinationer og rejseforslag og lægge historier op om Stena Lines færger og historie. Du er altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål!

  • Bent g Larsen says:

    Det er meget svært at sige farvel til et skib som har været sit andet hjem . Jeg har sejlet selv og det var altid vedmodigt at sige farvel til alle dem som jeg lærte at kende om bord ? . Måske ses vi igen ,var altid mint motto .
    Men jeg ønsker hele mandskabet at de vil blive glad for deres nye skib
    Mvh. Bent G Larsen

    • maja says:

      Hej Bent.
      Mange tak for din kommentar. Jeg kan godt forstå, at det må være vemodigt at sige farvel til nogen, man har delt et fællesskab med. Mange tak for dine ønsker til mandskabet og det nye skib.
      Med venlig hilsen Maja, Stene Line

  • Mark Hansen says:

    Hej.

    Det er altid vemodigt, når man skal tage afsked med noget som man har været glad for. Men jeg er sikker på at dem der har arbejdet på M/s Stena Scanrail, nok skal blive glad for at komme ombord på M/s Stena Gothica.
    Hvad er der egentlig af faciliteter på det nye fartøj? Er der en lille butik eller sådan?
    Men jeg vil ønske alle medarbejderne held og lykke.

    Med venlig hilsen Mark.

  • martin Olsen says:

    Kunne være godt hvis I også skrev hvad Stena scanrail skal?
    Er den solgt eller skal den skrottes?

    • maja says:

      Hej Martin
      Mange tak for din interesse for Scanrail. Det er ikke endeligt fastlagt, hvad der skal ske, vi er under en kontrakt, som gælder i dag. Når jeg har nærmere informationer, vil jeg vende tilbage til dig!
      Ha’ en god dag. Mvh. Maja, Stena Line

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig