Stena Olympica

Stena Olympica

2018-01-04 | Færger | 3 kommentarer

Stena Olympica blev bygget i Jugoslavien og leveret samme år som OL i München i 1972. Designet og indretningen var klart inspireret af det årti, hun blev leveret i, samt af hendes skandinaviske baggrund. Læs mere om hendes 40 år lange historie nedenfor.

Fakta:

  • Leveret i juni 1972 fra Titovo Brodogradiliste i Kraljevica i det tidligere Jugoslavien.
  • Længde: 125 m
  • Bredde: 19,5 m
  • Bruttotonnage: 6.666 GT
  • Passagerer: 1.500 stk.
  • Kahytter: 675 + 190 udtrækssenge i soveområdet
  • Lastbiler: 26 stk.
  • Biler: 250 stk.

 

 

Et produkt af tiden

Indretningen i Stena Olympica var meget luftigt og behageligt. Den var designet af de berømte svenske arkitekter Rolf Carlsson og Hans Nilsson. Stilen om bord signalerede en klar stilistisk forskel fra tidligere Stena Line-færger, som generelt havde et mere traditionelt maritimt interiør holdt i træ og med bløde, afdæmpede farver. Stena Olympica var derimod holdt i klare, stærke farver. Møblerne var betrukket med stof i stærke, mættede farver, og interiøret afspejlede 70’ernes skandinaviske design og bestod primært af svenske komponenter.

Passagererne kom ombord i en stor sal, hvor hele gulvet ved informationsdisken var dækket med hvidt marmor. På samme dæk lå de fleste af kahytterne, hvoraf dem med havudsigt havde deres eget toilet og bad. Det havde de resterende ikke. Dækket ovenover, hvor restaurationerne lå, var baseret på Knud E. Hansens koncept med en restaurant i den forreste del og et cafeteria i agterstavnen. De to restaurationer var forbundet med et køkken i den ene side og en stor kiosk i den anden side. På dækket herover var der en meget attraktiv lounge-bar med en fantastisk udsigt gennem store vinduer. I agterstavnen var der et soveområde med 190 udtrækssenge.

Salonerne om bord havde navne, som refererede til de olympiske lege, som skulle foregå i München samme år, som færgen blev leveret. Der var Restaurant Olympos, Cafeteria Marathon og Munich Pub. Alt dette var med til at give færgen en særlig atmosfære. Stena Olympica var også en meget fleksibel færge. På dagsturene til den danske kystby Korsør og senere til Frederikshavn stod kahytterne tomme, og skibet fungerede som en rummelig og multifunktionel dagsfærge.

 

 

Som Stena Germanica, bare større

I princippet indeholdt Stena Olympica den samme type møbler som Stena Germanica. Konceptet her var det samme, bare i større skala. Denne anden generation af de tyske færger havde op til 40% flere sengepladser end deres forgængere og mere end 70% større fragtkapacitet. Sammenlignet med samtidige tyske færger på natafgange havde Stena Lines færger stadig en forholdsvist større passagerkapacitet og en mindre fragtkapacitet. Dette afspejlede den høje efterspørgsel på rejser mellem Tyskland og Sverige på Kielruten.  Da den blev renoveret på det svenske skibsværft i Sölvesborg, blev kahytkapaciteten på Stena Olympica øget med 152 sengepladser. Men samtidig blev færgens elegante udseende æstetisk kompromitteret.  Ombygningen var et godt eksempel på Stena Lines fokus på at øge færgernes lønsomhedspotentiale.

 

 

En god investering

Stena Olympica kostede kun 28 millioner svenske kroner i 1972. For dette fik Stena Line en færge, som efter en mindre ombygning tilbød 1000 sengepladser alt i alt samt store restaurationsområder. Dette betød stor konkurrencedygtighed. Fartøjet blev en værdifuld enhed for Stena Line, da konkurrencen i den tyske trafik eskalerede i 1970’erne, som f.eks. da Sessan Line åbnede en rute mellem Göteborg og Travemünde i 1974.

Efter 10 års tjeneste blev Stena Olympica udskiftet med et større fartøj. Færgen blev solgt til selskabet Prince of Fundy Cruises Ltd og blev brugt i sommerhalvåret under navnet Scotia Prince mellem Portland, Maine og Yarmouth, Nova Scotia. I 1986 blev færgen udvidet og fortsatte på den samme rute, indtil ruten ophørte i 2005. Derefter blev Stena Olympica brugt i forskellige chartrede løsninger, mest i Middelhavet. Først i 2012 blev den farverige færge skrottet i Bangladesh efter en succesfuld 40-årig karriere.

Dette indlæg er skrevet af Anders Bergenek og Rickard Sahlsten, som er forfatterne bag bogen “Stena Line – historien om ett rederi” (http://breakwater.se/alla-publikationer/fartyg-och-rederier/stena-line-historien-om-ett-farjerederi.html). De har både en stor interesse for historie og er aktive i  Klubb Maritim Göteborg, en interesseorganisation for alle, som er interesserede i søfart, fartøjshistorie og livet om bord. 

Interesseret i Stena Lines historie? Læs flere historiske indlæg!

Maja Petersen

Maja arbejder med digitalt indhold og sociale medier for Stena Line i Danmark. Her på rejsebloggen vil hun skrive om vores destinationer og rejseforslag og lægge historier op om Stena Lines færger og historie. Du er altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål!

  • Erling Ethelberg Jensen says:

    Hvorfor valgte Stena Line Bangladesh,som skrotnings mulighed,det er da så vidt jeg ved ikke specielt miljø venligt! 🙂

    • Maja says:

      Hej Erling.
      Tak for din besked. Jeg er faktisk ikke klar over, hvad der har ligget til baggrund for beslutningen om at skrotte hende i Bangladesh, men jeg skal prøve at finde ud af det og jeg vender tilbage til dig, når/hvis jeg finder frem til et svar.
      Ha’ en rigtig god dag.
      Mvh. Maja / Stena Line.

      • Maja says:

        Hej igen, Erling
        Det er desværre ikke muligt for mig at finde ud af, hvorfor ejerne valgte at skrotte hende i Bangladesh. Stena Line solgte hende til Prince of Fundy Cruises Ltd, som derefter solgte hende videre, og det var deres beslutning at skrotte hende i Bangladesh.
        Mvh. Maja / Stena Line.

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.