Stena Line

Østersøen

2015-04-10 | Færger | 6 kommentarer

Som et led i vores serie om vores historie kommer der her et indlæg om vores første færge, Østersøen. God læselyst!
Fakta om færgen
Blev leveret i maj 1954 af Burmeister & Wain i København (nb 727)

Skroget blev bygget ved AS Svendborg Værft, Svendborg (nb 67)
Blev forlænget i 1960 hos Burmeister & Wain i København (se detaljer nedenfor)

Længde: 60,7 m
Bredde: 10,5 m
Bruttotonnage: 1388 brt
Passagerer: 700
Kahytter: 48
Lastbiler: 0
Personbiler: 50

Østersøen i Göteborg havn

Østersøen i Göteborg havn

Historien:
Skagenlinjens første fartøj blev den lille, lejede danske færge Østersøen. Den var blevet bygget i 1954 for Dampskibsselskabet af 1866 på Bornholm (66-selskabet) til rederiets sommertrafik mellem Simrishamn og Allinge. Dette var den korteste rute mellem Sverige og Bornholm. 66-selskabet fastholdt denne trafik for bl.a. at holde konkurrenterne væk. Konkurrenter, der ville kunne gå ind og profitere af den indbringende sommertrafik. Det ville ødelægge rentabiliteten for ruten mellem Ystad-Rønne. Uden for sommersæsonen kunne Østersøen indsættes som ekstra færge mellem København og Rønne, eller alternativt kunne den blive i havn. Færgen blev også chartret af forskellige rederier.

Indsejlingen til Allinge var meget smal, og det havde begrænset færgens dimensioner. Oprindeligt var færgen omkring syv meter kortere end den noterede fakta ovenfor. Færgen blev forlænget i 1960. Østersøen var blevet konstrueret med sideporte i den forreste del af skroget til indskibning af biler med den byggeteknik, som 66-selskabet havde været banebrydende med i 1930’erne. Vogndækket optog stort set hele længden på fartøjet. Det passede glimrende ind i Skagenlinjens trafik, hvor vogndækket kunne anvendes som passagerrum.

Interiør om bord på Østersøen

Interiør om bord på Østersøen

Passagerindretningen på Østersøen bestod af en spisesal, veranda og rygerlounge. 66-selskabets fartøj var i god stand, og Østersøen tilbød en meget varm og hyggelig atmosfære.

På mange måder mindede Østersøens konstruktion om Sessanlinjens Kronprinsesse Ingrid fra 1936, som blev betragtet som et pionerskib på ruten Gøteborg-Frederikshavn. Den danske færge var dog omkring 12 meter kortere og var langt mindre dybdegående. Egenskaberne til havs var heller ikke ideelle, og skibet lå da også ganske ujævnt i det åbne hav mellem Sverige og Bornholm samt under udlejningen til Skagenlinjen, selv i det nordlige Kattegat. Det var derfor lidt af et eventyr at rejse med sådanne små skibe på det åbne hav, men i 1950’erne og 60’erne skræmte det ikke passagererne væk.

Udlejningen til Skagenlinjen, som senere blev til Stena Line, blev en kort parentes fra d. 20. december 1962 til d. 10. februar 1963. Østersøen vendte derefter tilbage til 66-selskabets ordinære færgetrafik. Forud for sæsonen i 1973 blev færgen solgt til cypriotiske interessenter og sejlede nu som Roana i Adriaterhavet mellem Otranto, Korfu og Igoumenitsa. Denne trafik fortsatte indtil 1993, hvor et nyt cypriotisk rederi solgte færgen til færgetrafikken i Albanien. I en af sæsonerne udlejede man Roana til pilgrimoverfarten over Det Røde Hav. Herefter var karrieren slut, og Roana blev skrottet i italienske Brindisi tilbage i 1995 efter at have været på land i mere end et år. /Anders Bergenek og Rickard Sahlsten.

Der skal lyde endnu en stor tak til Anders og Rickard, der har fremlagt oplysningerne for os. Næste historiske indlæg vil tage udgangspunkt i året 1963.

PS. Ønsker du at læse mere af herrerne Bergenek og Sahlsten og vores historie, kan du finde deres bog, ”Stena Line – Historien om et rederi” her.

Læs mere om Stena Lines historie i indlæggene “Stena Line i vores hjerter” og “Stena Line 1962“.

Maja Petersen

Maja arbejder med digitalt indhold og sociale medier for Stena Line i Danmark. Her på rejsebloggen vil hun skrive om vores destinationer og rejseforslag og lægge historier op om Stena Lines færger og historie. Du er altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål!

  • Ivar Holm says:

    Jeg var bådsmand og matros på “Østersøen” i 1968, da den sejlede mellem Allinge og Simrishamn. Et af mine job var at betjene den manuelle drejeskive inden for sideporten, som bilerne kørte ind på. Når de var blevet drejet 90 -120 grader, skulle de bakke på plads inde i skibet. Det er en svær disciplin at bakke 🙂
    Efter navigationsskolen var jeg styrmand samme sted.

    • Maja says:

      Hej Ivar.
      Mange tak for din kommentar. Hvor er det sjovt at høre om andres fortællinger fra færgerne! Jeg kan forestille mig, at det må ha’ krævet en vis tålmodighed at ha’ med bakkende billister at gøre – jeg er ikke selv ret stærk i disciplinen – og så med lidt færge/rejsestress oveni, det gør jo ikke situationen bedre 😉
      Hvis du har andre spændende fortællinger/kommentarer, må du meget gerne dele dem med os her på bloggen eller på Facebook, hvis du har lyst. Jeg vil også meget gerne, hvis jeg må ha’ lov til at bruge denne lille anekdote på Stena Line Danmarks facebook-side og skrive dit navn på? Jeg er sikker på, at der er mange færgeinteresserede mennesker derude, som vil være glade for at høre fortællinger fra ‘de gode, gamle dage’ 🙂
      Jeg håber, du får en dejlig weekend.
      Mvh. Maja / Stena Line.

      • Ivar Holm says:

        Hej Maja.
        Du er velkommen til at bruge min lille beretning. Jeg har aldrig set eller hørt om andre skibe med drejeskive på bildækket. Drejeskiven var årsag til mange bandeord og morsomhedere. Det sidste mest fra besætningen 🙂
        M.v.h.
        Ivar

        • Maja says:

          Hej Ivar.
          Mange tak for det! Faktisk har vi lige nu lånt en fragtfærge, som midlertidigt erstatter Stena Gothica på ruten fra Frederikshavn til Göteborg, og her skal alle lastbiler også bakke ind! Jeg har kun iagttaget det fra vinduet fra mit kontor i terminalen, så har ikke hørt nogen bande over det – men det tager noget længere tid at laste 🙂 Vi glæder os til Stena Gothica er tilbage 🙂
          Mvh. Maja / Stena Line.

  • […] Læs mere om Stena Lines historie i indlæggene “Stena Line 1962” og “Østersøen“. […]

  • […] Læs mere om Stena Lines historie i indlæggene “Stena Line i vores hjerter” og “Østersøen“. […]

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.