Fra fræk udfordrer til etableret rederi

1972 er et meget begivenhedsrigt år, hvor Stena går fra at være en opstartsvirksomhed til at være et af ​​Göteborgs mest etablerede rederier. Den nye, elegante terminalbygning på den sydlige bred af Göta-elven markerer starten på en ny æra i Göteborg. Det var efterhånden lang tid siden den traditionelle havnevirksomhed havde forladt sydsiden af elven og var flyttet til Skandia Havnen, som ligger tættere på havet og længere væk fra byens centrum. Stena Line udfylder tomrummet og besætter de historiske havnefaciliteter i Göteborg, skriver vores historieeksperter Anders Bergenek & Rickard Sahlsten. 

I løbet af vinteren udføres byggearbejdet på den nye terminal på sydsiden af elven. Bygningen er tegnet af arkitekt Björn Westher, og projektet er ledet af Stena Lines trafikleder Sture Mattson. Omkostningerne anslås til SEK 14 mio., hvoraf Stena tegner sig for SEK 11 mio.

Den 8. maj 1972 flytter Stena Line sin administration, information, booking og anløbskajer til den nye terminal. Jomfrurejsen foregår samme aften, hvor Stena Danica tager sin natlige tur til Frederikshavn kl. 19.00. Den officielle åbningsceremoni finder sted et par dage senere, den 11. maj.

For at skabe yderligere opmærksomhed omkring den nye terminal køber Stena Line en privat rundtursbåd kaldet Älvpilen (elvpilen) i premiereåret. Den bruges til guidede bådture. Billetprisen inkluderer kaffe og wienerbrød i den nye terminalrestaurant.

Bygningen på kajen har en lastedok af beton, der rager ud i vandet, hvor biler og gods let kan lastes på færgerne. De færge, som sejler mod Tyskland, vender opstrøms, og dem mod Danmark vender nedad.

 

 

Billetkontoret og afgangshallen ligger på tredje sal, hvor fodpassagererne let kommer op via en rulletrappe eller elevator fra indgangen på gadeniveau. Væggene i hallen er dækket af forgyldt glas for at fordele solens varme. Passagererne går om bord på færgerne via glas-overdækkede gangbroer. I afgangshallen er der også et lille cafeteria.

En medarbejdervejledning beskriver, hvordan personalet skal foretage bookinger, og de er udstyret med tidens mest moderne tekniske ressourcer. Telefonkapaciteten er steget med 50 procent og telexkapaciteten med 100 procent sammenlignet med tidligere terminaler. Servicepersonalet er tilgængeligt fra kl. 06.00 til 02.30. Målet er, at passagererne skal opleve den samme fremragende komfort og service både før og efter, de går om bord  på Stena Lines færger.

På mezzaninen tilbyder en rummelig 400-gæsters restaurant en storslået udsigt over havnen. Selvbetjening tilbydes for rejsende, som har travlt, så de kan få fat i en hurtig kop kaffe og en bid brød. Bordreservation er muligt for dem, der gerne vil nyde et aftenmåltid eller en søndagsmiddag. Denne restaurant er åben fra kl. 08.00 til 20.00 (i 1972, selvfølgelig).

Den nye terminal betyder meget for udviklingen af ​​Stena Lines brand. Oplevelsen af det store rum, luften og lyset forbindes med prestige og luksus kombineret med modernitet. Miljøet minder om en eksklusiv lufthavnsterminal med forskellige “gates”. Som færgeterminal er Stena Lines nye faciliteter mindst ti år forud for sin tid.

Nye færger til Tyskland

I 1972 finder de Olympiske Lege sted i Tyskland. Stena Line ser dette som et passende tidspunkt til at lancere Göteborg-Kiel-linjen. Tilbage i 1970 bestilte Stena Line to nye jugoslaviskbyggede færger til at sejle på den tyske rute, der begyndte i 1971, så Göteborg-Kiel-linjen ville være godt rustet til at varetage den forventede trafik i forbindelse med OL.

Desværre er det jugoslaviske byggeri omkring et år forsinket, og Stena Line er derfor tvunget til at handle hurtigt. Svenska Lloyd, som var et populært færgefirma på det tidspunkt, har på dette tidspunkt nogle store problemer, som bl.a. er knyttet til passagertrafikken mellem Göteborg og London. Rederiet ønsker at sælge en af ​​sine færger. Stena Line køber Svenska Lloyds færge Saga og omdøber den til Stena Atlantica. I midten af ​​marts 1972 introduceres hun som et supplement til Stena Germanica på ruten mellem Göteborg og Kiel. Endelig har linjen modtaget et fartøj mere, hvilket giver daglige ture i begge retninger. Stena Atlandica har et luksuriøst interiør, men kun 486 kahytter. Stena Line løser dette ved at bygge et stort overnatningsanlæg på Stena Germanica, som derved øger kapaciteten til 808. Den nye færges personbilskapacitet er også meget høj med plads til 300 biler, men det meste af bildækket er designet til transport af containere og har desværre ikke tilstrækkelig højde til lastbiler.

Indtil da var Svenska Lloyd et af ​​Göteborgs mest prestigefyldte rederier. Deres passagerskibe var i en klasse for sig, der kun kunne sammenlignes med amerikanske linere. Det er virkelig et forvarsel, at Stena Line i 1972 kan overtage Saga og sætte hende ind på sin egen rute. Tiderne skifter i Göteborg.

Den 7. juli 1972 er den første nybyggede færge fra Jugoslavien, Stena Olympica, klar til at blive taget i brug. Hun erstatter Stena Germanica, som resten af ​​sommeren sejler parallelt med Stena Atlandica. Resultatet bliver en succes. I 1972 transporterer Stena Line 296.000 passagerer, 56.000 biler og 6.100 lastbiler mellem Göteborg og Kiel.

Nu er de daglige ture mellem Göteborg og Kiel ovre. For at bruge færgerne effektivt blev de fra den 1. juli indsat som dagstursfærger på ruten mellem Kiel og Korsør. Overfartstiden for den 75 sømil lange strækning er fire timer og 15 minutter. Det var primært tyske indkøbsrejsende, der brugte denne linje, og den blev hurtigt meget populær, men den var ikke så rentabelt for rederiet, da den krævede en større besætning på færgerne.

Ny rute til København

I efteråret bliver Stena Atlantica flyttet fra Kiellinjen og erstattet af Stena Germanica. Stena Line lancerer Stena Atlantica i september 1972 med en ny rute mellem Göteborg og København. Ideen er, at Stena Atlantica, som har kapacitet til 100 containere, vil blive kontrakteret af Atlantic Container Lines og Johnson Line til at varetage shipping på den nye rute. Stena Line markedsfører også kombinationsture på tværs af Sjælland ved hjælp af linjerne fra Göteborg-København og derefter Korsør-Kiel. Denne kombination bliver ikke en stor succes. På den anden side havde Stena Atlantica en 24-timers tur på hver anden tur, og det giver mulighed for de populære shoppingcruises til København.

Et år med overgang på Kattegat

På Göteborg-Frederikshavn-linjen fortsætter den store Stena Danica med den noget ældre og helt utilstrækkelige Stena Nordica. Her er konkurrencen hård mod Sessan-linjen, da de dette år har to nybyggede og meget rummelige færger på ruten mod Frederikshavn. Jyllandstrafikken vokser hurtigt, og selv om Stena Lines tonnage er utilstrækkelig, er de økonomiske resultater stadig tilfredsstillende. Dette er et godt år for svensk færgetrafik. Der er ikke mange, der forudser oliekrisen og den økonomiske krise, der venter lige rundt om hjørnet.

På ruten til Danmark introduceres to nye færger i 1973-1974. Det er en veritabel færgekrig, som udkæmpes mellem Stena Line og Sessan Line.

Eskalerende konkurrence i Ålandsøen

Inden for et par år øges konkurrencen på ruterne i Ålandsøen mellem Finland og Sverige kraftigt, da det lykkes Åland-linjen at købe Prinsessans søsterskibe, som sejler som dagstursfærge ved navn Baronessan. Det er to store førsteklasses passagerskibe, der også tilbyder god mad og god service.

I denne situation bliver det stadig vanskeligere for fartøjet Poseidon at få trafik. Den høje svenske lønsituation bidrager til vanskelighederne. Stena er på udkig efter større tonnage, og nybyggeri diskuteres også. I Knud E. Hansens tegnings-arkiv er der et 104 meter langt krydstogtskib, som foreslås at sættes i trafik på Stockholm-Mariehamn-ruten på vegne af Stena Line. Med få kahytter om bord er det indlysende, at skibet er beregnet til dagsture og ikke 24-timers ture. Hurtigt efter at de første tegninger er udarbejdet, tager skibet en ny form, og nu planlægges et lille bilområde for at give plads til de passagerer, der ønsker at tilbringe ferien på Åland. Men i sidste ende bliver der intet nybyggeri til Ålandsruten. I stedet vælger Stena Line at købe et skib fra Tyskland.

Fartøjet Hadags Helgoland har netop afsluttet et femårigt charterforløb for tysk Røde Kors som et hospitalskib i Da Nang i Vietnam. I februar 1972 er den eksklusive Helgoland-cruiser på vej hjem til Tyskland for at blive solgt, og Stena Line modtager information herom. I Las Palmas bliver hun inspiceret af Roland Erkenberg, som arbejder som teknisk rådgiver for Stena, og han giver grønt lys for købet. Under hans ledelse bliver Helgoland renoveret ved en kaj i Göteborg i perioden marts-juni. Hele interiøret bliver fornyet. Navnet ændres til Stena Finlandica, og skibet får det tyske flag og Kiel som hjemhavn. Den 7. juni fortsætter Stena Finlandica til Mariehamn, og Stena Line har nu to skibe på linjen. Nu er Ålandskrigen i fuld gang.

Flere fragtfærger

I 1972 får Stena leveret fragtskibet Stena Trailer, som straks chartres ud. I løbet af det kommende år bliver yderligere seks fragtfærger bygget. Stena Line forstår de forretningsmuligheder, der er forbundet med fragtfærgerne. Det er imidlertid en aktivitet, der holdes økonomisk og organisatorisk adskilt fra Stena Line, hvis eneste opgave er at markedsføre og drive virksomhedens egne færgeruter.

Mange tak til Anders Bergenek & Rickard Sahlsten for denne omfattende historie! 1972 var et skudår, hvilket helt sikkert giver poetisk mening, når man ser tilbage på det. Alle 366 dage var spækket med action for Stena Line, og det var dette år, hvor startskuddet gik for at at blive det etablerede rederi, vi er i dag.