Sol på dæk om bord på Stena Line

10 gode grunde til at tage færgen

Færger | Ingen kommentarer

Vores passagerer har forskellige grunde til at rejse med færgen. Vi har fundet 10 gode grunde til, at du måske også har lyst til at tage færgen i stedet for flyet, næste gang du skal på ferie. Læs listen her!

1. Medbring al den baggage, du har lyst til

Dette er en favorit. Har du en masse grej til turen? Fiskestænger, golfkøller, cykler? Eller rejser du med børn? Det kan være et kæmpe udstyrsstykke! Tager du færgen, kan du læsse bilen med alt det, du tror, ​​du skal bruge, mens du er væk, uden at bekymre dig om overvægt ved check-ind.

2. Check-ind 30 minutter før afgang

For de fleste af vores sejladser skal du kun være ved terminalen en halv time før afrejse. Ikke noget med at møde op flere timer før afgang som i lufthavnen.

3. Tag bilen med

Barnesæderne kan stå som de plejer, snacksene kan lægges på deres vante plads i handskerummet og spejlene er allerede indstillet som de plejer. Slip for omkostningerne og besværet med at leje en bil til din ferie. Tag bilen med og nyd en dejlig pause fra køreturen, mens du sejler.

4. Gå på opdagelse om bord

I teorien kan du gøre dette på et fly, men det indebærer, at du skal klemme dig forbi personen på sædet ved siden af dig, mase dig forbi en vogn med forfriskninger og liste ned af en gang til toiletterne, inden du vender tilbage til dit sæde. På færgen kan du gå på opdagelse og f.eks. besøge restauranten, butikken eller legerummet om bord.

5. Nyd den friske luft

Lyst til en mundfuld frisk luft? Det finder du ikke på et fly medmindre der er noget helt galt! På færgen kan du gå en tur ud på dækket og nyde den smukke havudsigt og den friske luft.

6. Hold børnene underholdt

Malebøger og iPads er strålende på et fly, indtil nogen taber farveblyanten eller iPad’en under sædet foran. Når du tager færgen med Stena Line, kan børnene blive underholdt af Happy eller lege i legerummet eller spille på spilleautomaterne – og du kan få en lille pause imens.

7. Shopping

Kan du lide at se de ting, du overvejer at købe i 3D, før du køber dem? Så er shopping om bord noget for dig! Selv om butikkerne varierer alt efter færgen, har alle vores butikker gode tilbud på parfume, slik, elektronik og gaver.

8. Medbring dit kæledyr

Spar penge og besvær med at bestille kenneler. Tag dit kæledyr med på ferie! Der er et par regler, du skal følge for alles sikkerhed, men i de fleste tilfælde er vi glade for at byde velkommen om bord til disse vigtige familiemedlemmer.

9. Nyd en spa-oplevelse

Rejser du med os på ruten fra Frederikshavn til Oslo kan du kombinere din transporttid med en tur i vores lækre spa om bord. I Pure Nordic Spa finder du varme bassiner, jacuzzi med havudsigt, dampbad, sauna samt det kolde gys. Kom helt ned i gear og nyd det, mens du sejler.

10. Bestil dit ophold hos os

Vi sejler dig ikke blot til din destination, vi kan også arrangere dit ophold for dig. Vi samarbejder med hoteller og andre boligudlejningsformer i både Sverige, Norge og andre steder i Europa, og du kan altid finde et ophold, der passer til dine behov – og booker du færge og ophold samtidig, sparer du ovenikøbet 20% på færgeoverfarten.

Slip for stressende og sammenklemte timer på flyet – nyd komforten og pladsen på en Stena Line-færge og lad ferien begynde, så snart du går om bord. Book din billet allerede i dag!