Stor juleundersøgelse: Populært at fejre jul i udlandet

2015-12-10 | Events og arrangementer | Ingen kommentarer

Julen nærmer sig med hastige skridt, og derfor har Stena Line taget temperaturen på, hvordan deres passagerer, bl.a. danskere, forholder sig til forskellige juletraditioner. Samvær med familien, julemad og at give gaver – det er de traditioner, de fleste passagerer glæder sig til. Men der er nogle af ens egne traditioner, man gerne vil slippe for, samtidig med at man er åben over for at fejre andre landes traditioner. 76 procent kunne også tænke sig at fejre jul uden for landets grænser.

Julen er vigtig for Stena Line, og derfor skifter færgeselskabet navn til Santa Line i december måned. Stena Line, der har færgeforbindelser mellem ti lande, har spurgt over 4.000 af deres passagerer fra de forskellige lande, hvordan de forholder sig til juletraditioner. En ting er sikker: Uanset hvor man bor, er man åben over for både at fejre jul i et andet land og at tage en anden kulturs juletradition til sig.

Giver hellere end at få julegaver

Der findes et væld af juletraditioner, men det, som flest passagerer, 71 procent, glæder sig til, er at være sammen med familien. Derefter giver flere end seks ud af ti udtryk for, at de vil spise traditionel julemad, og 35 procent kan lide at give julegaver. At få gaver er derimod ikke lige så vigtigt – kun fem procent mener, at det er vigtigt. Dette er i tråd med, at hver fjerde kunne tænke sig at droppe den tradition. Andre skikke, som passagererne gerne ville slippe for, er at gå i kirke og på julemarked samt at drikke juledrikke.

– Vi har gennemført denne undersøgelse for at tage pulsen på vores passagerer her inden jul. Selvom mange danskere har svaret, at de ikke synes, det er vigtigt at få gaver, så er der betydeligt flere, der synes, at det er utroligt vigtigt at give til andre. Det kan nemlig allerede mærkes på salgstallene om bord, hvor julegavehandlen startede for længe siden, siger Carl Mårtensson, PR-ansvarlig hos Stena Line.

Tom stol ved bordet og saunahygge – andre traditioner vi gerne tager til os

Ligesom vi har vores egne traditioner, findes der skikke i andre lande, der er unikke for dem. Den tradition, som passagererne var mest åbne for at tage til sig, er en polsk tradition, hvor man lader en stol stå tom ved bordet for at byde dem, der er faret vild, velkommen, samt den finske tradition at gå i sauna. Mange er også positivt indstillet over for at indføre den danske J-dag som en ny tradition inden jul.

Om undersøgelsen

I alt har 4.520 passagerer fra Danmark, UK, Irland, Nederlandene, Norge, Polen, Tyskland og Sverige besvaret et spørgeskema på nettet, der er udarbejdet af Stena Line i november 2015. 

Kunne du tænke dig at fejre jul i udlandet?

Kvinde Mand I alt
Ja 74,9 procent 77,1 procent 76 procent
Nej 25,1 procent 22,9 procent 24 procent

 

Hvilken af følgende juletraditioner glæder du dig mest til? (Maks. tre svar)

Kvinde Mand I alt
Spise traditionel julemad 54,3 procent 68,8 procent 61,8 procent
Drikke juledrikke 6,7 procent 18,5 procent 12,8 procent
Gå i kirke 11,8 procent 14 procent 13 procent
Give julegaver 38 procent 32,3 procent 35,1 procent
Få julegaver 3,8 procent 6,6 procent 5,3 procent
Se klassiske juleprogrammer i fjernsynet 9,7 procent 8,4 procent 9 procent
Pynte juletræ 25,5 procent 14,7 procent 19,9 procent
Være sammen med familien 74,2 procent 67,5 procent 70,7 procent
Gå på julemarked 21,2 procent 19,6 procent 20,4 procent
Lytte til julemusik 17,9 procent 13,1 procent 15,4 procent
Klippe og klistre samt bage 9,6 procent 2 procent 5,7 procent
Ingen – jeg er ligeglad med juletraditioner 1,8 procent 2,3 procent 2,1 procent
Ved ikke 0,6 procent 1,3 procent 1 procent

 

Hvilken af følgende juletraditioner kunne du godt undvære? (Maks. tre svar)

Kvinde Mand I alt
Spise traditionel julemad 12 procent 8,9 procent 10,4 procent
Drikke juledrikke 21 procent 15,6 procent 18,2 procent
Gå i kirke 34,3 procent 38,2 procent 36,3 procent
Give julegaver 10,9 procent 12 procent 11,4 procent
Få julegaver 26 procent 24,3 procent 25,1 procent
Se klassiske juleprogrammer i fjernsynet 28,4 procent 31,6 procent 30 procent
Pynte juletræ 7,8 procent 14,2 procent 11,1 procent
Være sammen med familien 2,6 procent 2,4 procent 2,5 procent
Gå på julemarked 18,1 procent 22,5 procent 20,3 procent
Lytte til julemusik 7,6 procent 13 procent 10,4 procent
Klippe og klistre samt bage 24,1 procent 35,6 procent 30 procent
Alle traditioner er vigtige for mig 18,5 procent 10,3 procent 14,3 procent
Ved ikke 7,7 procent 7 procent 7,3 procent

 

Hvilke af følgende udenlandske juletraditioner kunne du tænke dig at tage til dig?

Kvinde Mand I alt
Som i Danmark at fejre den første dag, hvor man begynder at sælge juleøl i butikkerne – den såkaldte J-dag 11,5 procent 20,2 procent 16 procent
Stille en tærte og en Guinness-øl ud til julemanden, som man gør i Irland 12,7 procent 14,8 procent 13,7 procent
Indføre et statsligt lotteri, som i Spanien kaldes for ”El Gordo” (den fede) 6 procent 7,6 procent 6,8 procent
At som i Frankrig skræmme børn, der har været uartige, med en ”ond udgave” af julemanden 1,7 procent 3,2 procent 2,5 procent
Sauna! Ingen jul uden sauna i Finland 15,9 procent 20,5 procent 18,3 procent
Lade en stol stå tom ved bordet, hvilket man gør i Polen, for at byde den, der er faret vild, velkommen 28,9 procent 23,2 procent 26 procent
Som voksen i Norge gå rundt i kvarteret og synge julesange i bytte for en snaps 16,4 procent 14,8 procent 15,6 procent
Lade børnene stille en af deres støvler udenfor om aftenen den 5. december i håbet om at få slik, frugt og nødder, som man gør i Tyskland 17,9 procent 11,2 procent 14,5 procent
Se, om det lykkes for nogen at brænde en stor julebuk af halm ned, som der er tradition for (i Gävle) i Sverige 3,8 procent 5,8 procent 4,8 procent
Lade unge drenge gå rundt med kasser og samle penge ind til fattige ved at fejre den såkaldte Boxing Day som i England 16,7 procent 13 procent 14,8 procent
Kunne ikke tænke mig at tage andre juletraditioner til mig 23,4 procent 21,5 procent 22,4 procent
Ved ikke 13,6 procent 16,2 procent 15 procent

Hvis du skal fejre jul eller skal på julebesøg i norden og endnu ikke har transporten på plads, så klik ind på Stena Lines lavpriskalender og se, hvordan du kommerbedst og billigst frem.

Indtil jul har vi en sjov julegavejagt om bord, som du kan underholde dig med om bord – og tilmed få en sød gave. Læs mere om julegavejagten om bord.

 

Tags: ,

Maja Petersen

Maja arbejder med digitalt indhold og sociale medier for Stena Line i Danmark. Her på rejsebloggen vil hun skrive om vores destinationer og rejseforslag og lægge historier op om Stena Lines færger og historie. Du er altid velkommen til at kommentere og stille spørgsmål!

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke være synlig

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.