Mercy Ships

Hospitalskibet kom som et mirakel

Events og arrangementer | Ingen kommentarer

Jocelin fra Madagscar var kun 12 år gammel, men han var tynget af angst og bekymring. Tumoren på hans hals blev ved med at vokse sig større og større. Han gik med tørklæde for at prøve at skjule den og var flov over, at vennerne kunne se den.

Hans far Jean Paul havde ingen steder, han kunne henvende sig for at få hjælp til sin søn. De lokale læger foreslog en operation, men som bonde med meget begrænsede midler, kunne han ikke gøre sig nogen forhåbninger om at få råd til en dyr operation.

Så hørte Jean Paul noget, som lød som et mirakel: Et hospitalskib havde lagt til ved kysten og udbød gratis operationer. Han tog Jocelin med til skibet og fandt ud af, at de faktisk kunne hjælpe hans søn og fjerne tumoren – helt gratis!

Jean Paul blev helt overvældet af lægernes venlighed og så måbende på deres avancerede udstyr. Han fortalte besætningen, at han aldrig havde oplevet så mange fremmede vise så meget kærlighed.

 

 

Den dag Jocelin skulle opereres, ventede han tålmodigt på, at det blev hans tur. Få timer senere var han tumor-fri.

Da sygeplejerskerne vendte tilbage fra operationsgangen med Jocelin, var Jean Paul helt stum af lykke. Hans søns tumor var væk! Den angst, de begge havde følt så længe, var med ét fjernet fra deres skuldre.

“Vi havde mistet alt håb” fortalte Jean Paul besætningen på Africa Mercy. “I gav os håbet tilbage. Jeg er så utrolig glad for resultatet. Mange tak og rigtig god rejse fremover”.

Og rejsen fortsætter! Hos Stena Line er vi meget stolte af at være partner med Mercy Ships. Vi prøver på at gøre vores for at støtte det livgivende og livsforandrende arbejde, Mercy Ships udfører på forskellige måder, ved at lave støttekampagner og opfordre vores personale til at melde sig som frivillige og sprede budskabet om Mercy Ships arbejde.

Du kan også støtte! Frem til 31. oktober kan du donere 1 krone, når du køber en kop kaffe om bord på Stena Line, så går pengene direkte til Mercy Ships.

Når du derefter sidder og kigger ud på det rolige hav med en varm kop kaffe i hånden, har du sendt hjælp og lykke videre til fjerne kyster.